En menneskelig fejl førte til en fejlberegning af sandsynlighed for, at dna-spor stammede fra tiltalt.
Mange tusind dna-sammenligninger skal gennemgås, efter at der er opdaget en fejl i en beregning i Retsgenetisk Afdeling, der hører under Københavns Universitet.
Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
I den konkrete sag var det en menneskelig fejl, der førte til en fejlberegning i 2018.
Det betød, at der i en dna-erklæring i en straffesag om indbrud stod, at sandsynligheden for, at dele af den undersøgte dna stammede fra den mistænkte, var en million gange større, end at den skulle stamme fra en anden.
Men det blev senere konstateret, at sandsynligheden ikke var en million gange større, men kun 23.100 gange større.
Det er altså væsentligt lavere end det, der først blev udregnet.
Det får betydning for 12.000 sammenligninger af dna. De skal tjekkes efter for at undersøge, om samme fejl kan være sket i andre sager.
Dna findes i menneskets celler og er en form for genetisk fingeraftryk.
Når der findes dna-spor som eksempelvis blod eller spyt på et gerningssted, kan retsgenetikere efterfølgende undersøge, hvor sandsynligt det er, at det stammer fra en mistænkt i sagen.
Både sporet og den mistænkte bliver undersøgt for 10 eller 16 bestemte områder i cellens dna, kaldet dna-systemer. Disse systemer varierer meget fra person til person.
I sagen fra 2018 har en retsgenetiker ved en fejl ikke ændret opsætningen for beregningen, så sammenligningen blev lavet ud fra en sporprofil og en personprofil med 16 dna-systemer.
Men i den konkrete sag var der tale om en personprofil med 10 dna-systemer, og det har påvirket beregningen.
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har valgt at droppe anklagerne mod den tiltalte, efter at fejlen blevet opdaget.
Retsgenetisk Afdeling har været bekendt med fejlen i måneder, og den begyndte at gennemgå sammenligninger den 12. august.
Den vurderer selv, at der er en meget lille sandsynlighed for fejl i de enkelte sager.
I august havde afdelingen kendskab til to øvrige sager, hvor fejlen var forekommet, men her havde den ikke nogen betydning for resultatet af dna-erklæringen, oplyser Rigspolitiet.
Arbejdet ventes afsluttet ved udgangen af oktober. Afdelingen regner ikke med, at den ekstra arbejdsbyrde kommer til at påvirke den daglige drift.
Politikredsene er i en anden sammenhæng ved at gennemgå omkring 8500 straffesager, hvor dna-bevis er anvendt til sammenligning af en sporprofil med 16 dna-systemer og en personprofil med 10 dna-systemer.
I forbindelse med det arbejde har Rigspolitiet identificeret yderligere cirka 3850 straffesager, som skal gennemgås for at undersøge, om der kan være sket fejl. Det fremgår af pressemeddelelsen.
Det drejer sig blandt andet om sager, hvor sammenligningen omfatter en sporprofil fra flere end to personer.
På grund af de ekstra sager forventer Rigspolitiet, at gennemgangen er overstået ved udgangen af første kvartal 2021 i stedet for ved udgangen af dette kalenderår.