Knallerten kunne køre noget hurtigere end tilladt.
Tirsdag klokken 12 stoppede politiet en knallertkører, der havde lidt vel meget fart på på Tårs Landevej nær Branderslev.
Den 15-årige knallertkører blev sigtet for at have tildækket nummerpladen, og da betjentene målte knallerten på et rullebræt, kunne de konstatere, at den kunne nå en tophastighed på 65 kilometer i timen.