Som 17-årig må man kun køre bil, hvis der er en voksen med i bilen - det blev glemt.
Ved en færdselskontrol i Rosendahlsgade mellem klokken 16.40 og 17.10 fangede politiet en 17-årig, der havde glemt reglerne om at køre bil, når man er under 18. Du må nemlig ikke køre uden en ledsager, der har haft kørekort i minimum 10 år, og selv er fyldt 30.
Det var der ikke mandag eftermiddag, da politiet ved banegårdskrydset standsede en yngre mand fra Nykøbing, der kørte frem for rødt.
Den 17-årige kan nu regne med at få en bøde på op til 3.000 kroner.
Bilens ejer blev også sigtet: Det er nemlig ulovligt at overlade sin bil til en person, der ikke lovligt kan køre den.