cookie-og-privatlivspolitik
Havregården Kostskole i Gilleleje lukkede i oktober sidste år, efter at P1 Dokumentar havde afsløret en række kritisable forhold på stedet. Nu rejser 18 tidligere elever krav om erstatning for 5,4 millioner kroner.
Havregården Kostskole i Gilleleje lukkede i oktober sidste år, efter at P1 Dokumentar havde afsløret en række kritisable forhold på stedet. Nu rejser 18 tidligere elever krav om erstatning for 5,4 millioner kroner.
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

112

18 tidligere kostskoleelever kræver millionerstatning fra staten

Tidligere elever på Havregården har fået krænket menneskerettigheder og må have erstatning, siger advokat.




24. september 2021 kl. 13:31 Af Ritzau

18 tidligere kostskoleelever på Havregården i Gilleleje i Nordsjælland kræver i alt 5,4 millioner kroner i erstatning fra myndighederne. Det skriver Frihedsbrevet fredag.

Der er rejst krav om 300.000 kroner per barn. Det giver i alt 5,4 millioner kroner.

Ifølge Mads Pramming, der er advokat for eleverne, er der taget den beslutning, at de voksne, der har haft ansvar for, at der var så forfærdelige forhold på Havregården i mange år, skal stilles til ansvar.

- Beløbet stammer fra Menneskerettighedsdomstolens praksis i de her sager, siger Mads Pramming til Ritzau.

- De har fået krænket deres menneskerettigheder, fordi staten ikke har grebet ind over for den umenneskelige og nedværdigende behandling, de har været udsat for på Havregården.

Annonce

I 2020 afdækkede P1 Dokumentar, at der i årevis havde været problemer på Havregården Kostskole. Blandt andet med hårde stoffer, fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb mellem børn på kostskolen.

Samtidig blev det dokumenteret, hvordan nogle tilsynsmyndigheder ikke kendte til svigtet på skolen, mens andre myndigheder ikke advarede om det.

I slutningen af oktober sidste år lukkede Havregården. Fra bestyrelsen lød begrundelsen, at man ikke troede på, at den tillid, der var brug for, for at skolen kunne fungere som et trygt sted, kunne genoprettes.

Skolen blev i 2019 og 2020 kritiseret af Socialtilsynet for at tilbageholde information om de ting, der havde fundet sted - heriblandt seksuelle overgreb på børn og brug af ulovlige magtanvendelser.

Kravet er rejst mod Socialtilsyn Hovedstaden, Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet samt Arbejdstilsynet.

Annonce

Kostskolen var ifølge sin egen hjemmeside et sted for børn med sociale vanskeligheder, der havde brug for særlig omsorg og støtte.

Mads Pramming har som advokat på vegne af Godhavnsdrengene tidligere stævnet staten, og i år blev der indgået et forlig, hvor 17 tidligere beboere på Godhavn blev tilkendt en erstatning på 300.000 kroner hver.

Han mener, at der er klare paralleller mellem børnehjemmet og kostskolen.

- Havregården er mindst lige så slem som Godhavnssagen. Måske er den endda endnu værre, fordi i 1950'erne kunne sådan nogle ting ryge under radaren, men jeg er meget overrasket over, at den her slags overgreb og svigt har kunnet foregå i dagens Danmark, siger han til Frihedsbrevet.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: KIM EGELUND

Derfor er det vigtigt at… 16. oktober 2021 kl. 11.10

AF: BOB NIELSEN

Byrådet stemte imod dansk… 15. oktober 2021 kl. 06.47

AF: JOHN WENNERWALD

Sydkysten bliver grønnere 10. oktober 2021 kl. 23.23

AF: KURT HANSEN

Bogø vindmøller 05. oktober 2021 kl. 14.31

AF: JOHN WENNERWALD

Dronning over alle 03. oktober 2021 kl. 22.46

AF: TOM AHLQVIST

Ældres forhold. 30. september 2021 kl. 16.06

Annonce

ANNONCE