Annonce
112

27-årig afviser at have bestilt automatriffel til masseskyderi

Nordjyde, der er tiltalt for planlægning af masseskyderier, nægter at have forsøgt at bestille riffel.

En 27-årig mand, der er tiltalt for planlægning af masseskyderier på en eller flere skoler, afviser at have bestilt en halvautomatisk riffel på internettet.

Det fremgår, da han udspørges om emnet under det tredje retsmøde i sagen onsdag i Retten i Aalborg.

Han anklages for at have oprettet en ordre på en AR 15-riffel på den mørke del af internettet - det såkaldte Dark Web - 13. december 2020.

Den tiltalte siger, at han ganske rigtigt søgte på det mørke internet efter våben den pågældende aften.

Men han havde ingen intention om at købe riflen, forsikrer han.

Han siger, at han ved et tilfælde ser et billede af riflen på en våbenforhandlers hjemmeside.

- Det er lidt underlidt. Men da jeg trykker på det (billedet), står det som om, at den (riflen, red.) er lagt i kurven (den virtuelle indkøbskurv, red.).

- Men jeg købte den ikke, og jeg har jo heller ikke sendt nogen bitcoin, siger den spinkle nordjyde iført blå jeans og mørk hættetrøje.

Politiet kunne følge med i den tiltaltes færden på nettet og kunne se, at der blev oprettet en betalingsanmodning med en QR-kode til betaling for riflen.

Men betalingen blev angiveligt ikke gennemført og våbnet ikke leveret.

Alligevel betragter anklagemyndigheden det som et skridt mod virkeliggørelsen af planen om masseskyderier.

En plan, som den tiltalte selv kalder fantasi, som kun eksisterede i hans hoved frem til 2018.

Den 27-årige forklarer, at han søgte på våben, fordi han generelt er interesseret i våben.

Den tiltalte er medlem af en skytteforening og har våbentilladelse og tilladelse til at opbevare to håndvåben i et våbenskab derhjemme.

Han blev anholdt 16. december 2020 og har været varetægtsfængslet siden.

Den tiltalte skrev et næsten 200 sider langt manifest, hvor han beskriver sin drøm om at skrive sig ind i historiebøgerne som verdens værste massemorder.

Han tog på rekognosceringsture i Aarhus, hvor han blandt andet besøgte Århus Statsgymnasium, Aarhus Universitet, en sosu-skole og en folkeskole.

Men da datoen for angrebet oprandt - august 2018 - gik det op for ham, at han ikke længere havde motivationen til at gennemføre angrebet, og at det hele var et fantasifoster, har han forklaret.

Politiet mener derimod, at han arbejdede videre på planen i 2019 og 2020, og at et angreb var nært forestående, da manden blev anholdt.

Retssagen fortsætter onsdag med afhøring af en række vidner.

Der ventes dom i sagen 3. februar.

Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

112

Bil i brand på motorvejen

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket