Bagmandspolitiet har sigtet advokat og advokatfirma for groft bedrageri for 7,5 millioner kroner.
Tusindvis af danskere modtog for et par år siden breve om, at de havde downloadet og delt spille- og pornofilm på ulovlig vis.
Kravet mod dem var at betale en regning på tusindvis af kroner. Flere nægtede dog, og dermed endte sagen om massesøgsmål i retten.
Advokat Jeppe Brogaard Clausen fra Njord Law Firm har ført sagen på vegne af to udenlandske klienter, men nu har sagen taget en ny drejning. Advokaten og firmaet er selv blevet sigtet for bedrageri.
Det skriver Berlingske, der har set sigtelsen. Her lyder det, at der er tale om groft bedrageri for 7,5 millioner kroner i forbindelse med søgsmålet.
Det er Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) - også kaldet Bagmandspolitiet - der har rejst sigtelsen.
Ifølge Berlingske blev sigtelsen rejst 22. december 2020.
Den handler om, at Jeppe Brogaard Clausen og advokatkontoret har "skaffet sig selv eller andre uberettiget vinding" ved at have "fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse" hos mindst 1000 borgere om, at de skyldte 7500 kroner for det påståede ulovlige download og efterfølgende deling.
Et beløb, han "svigagtigt" fik de berørte personer til at indbetale. Bedrageriet skulle være sket fra april 2017 til december 2020, skriver Berlingske på baggrund af sigtelsen.
Derudover er der "uberettiget" blevet indregnet en højere retsafgift og sendt regninger for advokatarbejde, der ikke er sket i forbindelse med selve sagen.
Njord Law Firm, hvor Jeppe Brogaard Clausen er partner, er sigtet for som juridisk person at være ansvarlig for, at advokaten kunne begå bedrageriet.
Lars Lokdam, managing partner i Njord Law Firm, siger til Berlingske, at sigtelsen mod advokatkontoret og Jeppe Brogaard Clausen "intet har på sig".
- Det er overdrevet og langt ude. Der er ikke begået noget ulovligt hos os, det er vi helt sikre på, siger Lars Lokdam til avisen.
I sagen om fildeling er kravene om erstatning i flere tilfælde blevet afvist af både byretter og landsret.
Blandt andet fordi de udenlandske selskaber, der krævede penge for de delte film, ikke har ret til at anlægge sagen. De er ikke påtaleberettigede, som det hedder på jurasprog.