Advokatråd frygter ikke en dna-skandale efter fejlmatch

Hos Advokatrådet maner advokat Karoline Normann til besindighed, efter at Rigspolitiet tirsdag meldte ud, at retningslinjerne for brug af dna-profiler skal ændres.

Hun vurderer, at der ikke umiddelbart er grund til at frygte, at uskyldige er blevet dømt ved domstolene, på grund af at retsgenetikerne frem til 2012 udarbejdede dna-profiler på en anden måde end i dag. Men der har muligvis været flere end nødvendigt i søgelyset.

- Dna-beviset kan ikke og har aldrig kunnet stå alene, fordi det er et statistisk bevis, siger Karoline Normann, der er formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg.

Frem til 2012 blev en dna-profil udarbejdet på baggrund af en analyse af 10 bestemte dele af dna-molekylet. Siden har det været 16, hvilket har betydet at sandsynligheden for at opnå et match teoretisk set er faldet.

I år oplevede politiet, at en person i dna-registret bonede ud under efterforskningen af en sag. Hans ældre profil var baseret på en analyse af 10 sektioner af dna-molekylet.

Men da intet andet i sagen pegede på, at han var gerningsmanden, blev en ny profil baseret på analyse af 16 sektioner udarbejdet. Den viste i september, at han med sikkerhed ikke var gerningsmanden.

Det har fået politiet til at ændre retningslinjerne, så man altid skal foretage den fyldigere analyse, hvis en mistænkt, der er optaget i dna-registret før 2012 bonger ud.

- Man vil undgå, at man kommer til at sigte nogen for hurtigt. Man siger sådan set "hold lige hestene, hvis det kun er en 10-strengs-profil, for så skal vi have den opdateret, før vi gør noget straffeprocessuelt, som for eksempel en sigtelse eller en anholdelse", siger Karoline Normann.

Hun understreger, at dna-beviser i retten skal suppleres af andre beviser, for eksempel fingeraftryk, vidneforklaringer, videoovervågning eller andet, før end retten kan domfælde.

Rigspolitiet oplyser, at Det Centrale Dna-register indeholder dna-profiler fra 136.000 personer, og at det tal vokser med 8-9000 personer om året.