Annonce
112

Anklagemyndighed sætter punktum for klit-raseren i Skagen

To klitter på Skagen Sønderstrand blev raseret af en gummiged, der flyttede rundt på sandet. For godt to uger siden afgjorde Retten i Hjørring, at to mænd hver skulle idømmes betinget fængsel for episoden. Det har anklagemyndigheden besluttet ikke at anke til landsretten. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Landsret behøver ifølge anklagemyndighed ikke at tage stilling til to mænds skamfering af Skagen Sønderstrand.

Domme på to måneders betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste for at have raseret to fredede klitområder i Skagen bliver ikke anket af anklagemyndigheden.

Det oplyser myndigheden mandag.

To mænd på 62 år og 39 år blev ved Retten i Hjørring i sidste måned dømt for at have fjernet sand fra klitterne med en gummiged. Heller ikke den 62-årige forretningsmand fra Aalborg anker dommen.

Det har endnu ikke været muligt for Ritzau at få oplyst, om den 39-årige entreprenør har valgt at modtage dommen.

Det var i ly af mørket om natten til 26. oktober 2019, at en 18 ton tung gummiged kørte rundt i klitområder ved Skagen. Efter politiets vurdering blev der fjernet mellem en til halvanden meter af toppen af klitterne.

Men klitområderne på Sønderstrand i Skagen er fredede. Derfor må man ikke udføre den slags arbejde.

Politiet indhentede i forbindelse med efterforskningen blandt andet teleoplysninger, som pegede på den 39-årige entreprenør. Hans telefon havde været aktiv på det pågældende sted.

Desuden viste overvågningsbilleder fra en lokal tankstation, at gummigeden blev tanket op, før den kørte ind over klitterne og jævnede dem.

Entreprenøren erkendte sig i retten delvist skyldig. Han hævdede, at han var blevet bestilt til at udføre arbejdet af forretningsmanden, der har en sommerbolig med udsigt over stranden.

Entreprenøren sagde, at han havde modtaget 10.000 kroner i kontanter fra erhvervsmanden for at "skubbe lidt sand".

Denne udlægning blev dog kategorisk afvist af den medtiltalte. Han hævdede i retten, at entreprenøren handlede på egen hånd. Den 62-årige sagde dog, at han måske havde fået "sået et frø" i den yngre mands hoved.

Specialanklager Jan Østergaard krævede i byretten de to mænd idømt hver seks måneders ubetinget fængsel. Det blev det ikke til, men anklagemyndigheden har altså alligevel valgt ikke at gå videre til landsretten med sagen.

Naturområdet er kendt for blandt andet at være motiv for flere skagensmalere.

Eksempelvis maleren P.S. Krøyers værk " Sankt Hansblus på Skagen strand", hvor medlemmer af byens bedre borgerskab samt nogle af de fastboende skagboer står i en stor kreds omkring et sankthansbål på Skagen Sønderstrand.

Frederikshavn Kommune har siden retableret klitterne og har fremsat et krav om erstatning på 311.000 kroner. Det undlod byretten at tage stilling til og har i stedet henvist det til et civilt søgsmål.

  • Hærværksramte klitter i Skagen genskabes
    To klitter på Skagen Sønderstrand blev raseret af en gummiged, der flyttede rundt på sandet. For godt to uger siden afgjorde Retten i Hjørring, at to mænd hver skulle idømmes betinget fængsel for episoden. Det har anklagemyndigheden besluttet ikke at anke til landsretten. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Femern-ansat mister benet efter arbejdsulykke

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Guldborgsund

Kolleger i sorg: Lokal sognepræst død

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Guldborgsund

Efter påsat brand: Ejendomsmægler flytter hjem igen

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Guldborgsund

Yngste nogensinde: 18-årige David gør lynkarriere

Leder

Dragernes vagtskifte

112

Mand er død efter frontalt sammenstød med lastbil

Annonce
Annonce
112

Sprut-tyv tilbageholdt: Så blev han tosset

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Indland

Dansk Erhverv: Vi genopbygger Børsen uanset hvad

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Lolland

32-årig død i arbejdsulykke på havnen: Nu reagerer borgmesteren

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer