Annonce
112

Anklager kræver trecifret millionbøde til Dan-Bunkering

I Retten i Odense er Dan-Bunkering tiltalt for at sælge jetbrændstof til Syrien via russiske virksomheder. Desuden er holdingselskabet Bunker Holding og direktør Keld R. Demant tiltalt. De nægter sig alle skyldige. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Direktør kræves idømt omkring to års fængsel i sag om muligt brud på EU-sanktioner ved salg af jetbrændstof.

Dan-Bunkering og Bunker Holding kræves idømt bøder på henholdsvis 319 og 81 millioner kroner i en sag om muligt brud på EU-sanktioner.

Det er kommet frem onsdag i Retten i Odense.

Keld Demant, der er tiltalt som direktør i Bunker Holding, kræves idømt omkring to års fængsel.

Den usædvanlige sag nærmer sig sin afslutning i Retten i Odense, hvor anklager Anders Dyrvig Rechendorf tirsdag har fremsat strafpåstanden i sin procedure.

- Anklagemyndighedens påstand er, at Dan-Bunkering idømmes en bøde på 319 millioner kroner - svarende til 50 procent af transaktionsbeløbet på 640 millioner kroner, siger anklageren.

Han rejser desuden et krav om konfiskation af udbyttet i sagen.

Dan-Bunkering, Bunker Holding og den administrerende direktør Keld R. Demant er under anklage for at have overtrådt en EU-forordning, da der blev solgt 172.000 ton jetbrændstof.

Kunden var det russiske militær. Og brændstoffet havnede i Syrien, mener Bagmandspolitiet.

- Det siger noget om grovheden af denne her overtrædelse, at det er gået ind i tankene på russiske jagerfly, som på vegne af Assad har bombet oppositionen til Assad, siger anklager Anders Rechendorf.

I alt blev det til 33 handler med jetbrændstof fra 2015 til 2017 ifølge anklagemyndigheden. Moderselskabet Bunker Holding og selskabets topchef, Keld Demant, er anklaget for at have medvirket til de sidste otte handler i 2017.

Derfor går anklageren efter en mindre bøde til Bunker Holding, der altså er tiltalt for færre handler.

Leverancerne fra havne især på Cypern og i Grækenland blev indledt i efteråret 2015. Netop på det tidspunkt gik det russiske luftvåben ind i borgerkrigen på præsident Assads side.

Retten i Odense har set dokumenter om transporter på tankskibene "Yaz" og "Mukhalatka", som angiveligt sejlede varerne til havnebyen Banias nær den base, som de russiske bombefly anvendte.

Siden 26. oktober er der afgivet en stribe vidneforklaringer, ligesom retten er blevet præsenteret for mails og aflytninger.

Anklageren lægger i sine afsluttende bemærkninger vægt på, at Erhvervsstyrelsen lillejuleaften i 2016 slog alarm og bad Dan-Bunkering om en god forklaring.

Mistanken handlede om, at selskabet solgte jetbrændstof, som endte i Syrien. Ifølge Anders Rechendorf var det en af flere advarselslamper.

- Jet fuel-handlerne er toget, der buldrer afsted, og advarselslamperne begynder at blinke rødt, siger han og fortsætter:

- Keld Demant er lokomotivføreren. Det er ham, der har foden på bremsen. Det er ham, der kan trykke, og så stopper det hele, men det gør han ikke.

De anklagede nægter sig skyldige. De anede ikke, at brændstoffet blev sejlet til Syrien, lyder forklaringen.

Desuden er det tvivlsomt, om EU's forbud mod jetbrændstof til Syrien omfatter netop salg til russisk militær, lyder argumentet fra forsvaret. Det køber anklagerne i sagen dog ikke.

- Det vil jo åbne en ladeport for, at man bare kan sætte en mellemmand ind, siger Anders Rechendorf i sin procedure.

Forsvarerne får ordet i deres procedure tirsdag eftermiddag.

  • Dan Bunkering-sagen som starter ved Retten i Odense
    I Retten i Odense er Dan-Bunkering tiltalt for at sælge jetbrændstof til Syrien via russiske virksomheder. Desuden er holdingselskabet Bunker Holding og direktør Keld R. Demant tiltalt. De nægter sig alle skyldige. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken