Annonce
112

Anklager kræver ubetinget fængsel for host mod betjente

En 20-årig mand blev i april frifundet ved Retten i Aarhus for at have hostet mod to betjente, mens han råbte "corona". Hans forsvarsadvokat, Peter Secher (billedet) vil have dommen stadfæstet i landsretten. Anklageren går efter en markant skærpelse. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Senioranklager går efter markant skærpet straf til 20-årig mand, der hostede mod betjente og råbte "corona".

Det skal koste en 20-årig mand fra Aarhus tre til fire måneders ubetinget fængsel, at han tilbage i marts hostede mod to betjente, mens han råbte "corona".

Det er kravet fra senioranklager Kira Riechers fra Statsadvokaten i Viborg.

Vestre Landsret behandler tirsdag sagen om den 20-årige mand, der 22. april blev frifundet ved Retten i Aarhus for vold eller trusler om vold mod to politibetjente.

Byretten fandt ikke, at det at hoste mod en politibetjent kan karakteriseres som vold eller trussel om vold mod tjenestemænd.

Manden blev idømt 30 dages fængsel - men det var for flugt under transport til arresten, ikke for hosteriet.

Det fik Statsadvokaten til at anke dommen med krav om skærpelse.

I landsrettens lokaler i Aarhus argumenterer senioranklageren for, at manden står til en samlet straf på tre til fire måneders ubetinget fængsel.

- Jeg mener, at når tiltalte hoster mod en betjent på kort afstand og samtidig henviser til corona, så må det have karakter af trussel om vold.

- Der ligger en trussel mod betjenten om, at tiltalte forsætligt ville overføre smitte, siger Kira Riechers.

Manden viste sig ved en efterfølgende test ikke at være smittet med coronavirus.

Han har selv forklaret, at han havde fødselsdag og drukket tre flasker vodka sammen med nogle venner.

Han blev anholdt, da bilen, han var passager i, blev vinket ind til siden om natten som led i et rutinetjek.

Manden har i byretten forklaret, at han var fuld og ikke mente noget med "coronaråbet".

Han har også forklaret, at han ikke husker at have hostet direkte mod betjentene.

Senioranklageren mener ikke, at man bare kan affeje mandens handlemåde som en "dårlig joke".

Man må også se på, hvilken situation Danmark på daværende tidspunkt var i, lyder det fra anklageren.

- Vi var nok på toppen af smittekurven. På det her tidspunkt har det ikke været for sjov at joke med, at man har coronavirus, siger Kira Riechers.

Den tiltaltes forsvarsadvokat, Peter Secher, mener ikke, at man kan betragte et host som vold eller en trussel om vold.

Han gør også gældende, at det slet ikke er strafbart forsætligt at smitte andre med en influenzalignende sygdom som Covid-19.

Det udleder han af citater fra en mere end 30 år gammel debat i Folketinget, der i 1988 ophævede en lov om kønssygdomme

Manden, det hele handler om, er ikke selv til stede i landsretten.

Han har afsonet sin straf på 30 dages fængsel for flugten.

Da anklager og forsvarer ikke er uenige om hændelsesforløbet, har parterne aftalt, at sagen kan behandles af landsretten uden mandens forklaring.

Retten ventes at afsige dom i sagen tirsdag eftermiddag.

  • Peter Secher Schmidt
    En 20-årig mand blev i april frifundet ved Retten i Aarhus for at have hostet mod to betjente, mens han råbte "corona". Hans forsvarsadvokat, Peter Secher (billedet) vil have dommen stadfæstet i landsretten. Anklageren går efter en markant skærpelse. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret