cookie-og-privatlivspolitik
Sagen mod svindeldømte Britta Nielsens tre børn ventes afsluttet i næste uge i Retten i Glostrup. Torsdag procederer anklagerne og fortæller, hvordan de mener, at retten skal dømme i sagen. (Arkivfoto)
Sagen mod svindeldømte Britta Nielsens tre børn ventes afsluttet i næste uge i Retten i Glostrup. Torsdag procederer anklagerne og fortæller, hvordan de mener, at retten skal dømme i sagen. (Arkivfoto)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

112

Anklager mener Brittas datters gældsbreve var proforma

3,5 millioner kroner er stadig rigtigt mange penge, påpeger anklager i sag mod Britta Nielsens børn.




02. juli 2020 kl. 11:27 Af Ritzau

Annonce

I modsætning til sine to søskende har 36-årige Jamilla Hayat lavet gældsbreve og anmeldt flere beløb, som hun fik fra moren Britta Nielsen, der svindlede Socialstyrelsen for millioner.

Men anklager Kia Reumert mener, at de var ren proforma, som først blev lavet, fordi Jamilla Hayat havnede i en skattesag.

- Skattesagen er bevis på, at alle gældsbreve og gaveanmeldelser i sagen er ren proforma. Det er kun lige præcis i de to år, at Jamilla blev undersøgt af Skat, at der er gældsbreve og gaveanmeldelser, siger anklageren.

Jamilla Hayat har i sagen forklaret, at flere beløb fra moren var lån.

- Hun har givet mulighed for at låne. Hvorfor skulle jeg ikke kunne låne af min mor til en bil?, har Jamilla Hayat forklaret i retten.

Britta Nielsens tre børn er tiltalt for groft hæleri ved at have fået del af morens svindelmillioner. Ifølge anklageren måtte de som det mindste have anset muligheden for, at pengene stammede fra kriminalitet.

Jamilla Hayat skiller sig ud i forhold til sine søskende, da hun er tiltalt for et noget mindre beløb. Søsteren Samina Hayat er tiltalt for for cirka 37,2 millioner kroner, broren er tiltalt for knap 10,7 millioner kroner.

Imens er Jamilla Hayat tiltalt for knap 3,5 millioner kroner.

- Det er vigtigt ikke at blive talblind. 3,5 millioner kroner er stadig rigtigt mange penge, siger Kia Reumert.

Imens Samina Hayat har fået penge til heste og broren fik penge til eventyr i Sydafrika, fik Jamilla Hayat blandt andet penge til en andelslejlighed i Hvidovre.

- Jamilla blev forblændet, når hun fik mulighed for at få en andelslejlighed i Hvidovre, siger anklageren.

Alle tre børn nægter sig skyldige.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

God bedring til Prinsen 02. august 2020 kl. 21.26

AF: JOHN WENNERWALD

Forebyg højresvingsulykker 27. juli 2020 kl. 00.27

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

Hvilke tal skal vurdere os 26. juli 2020 kl. 14.19

AF: FRANCOISE ANDERSEN

DIAMANTBRYLLUP 23. juli 2020 kl. 10.44

AF: MARTIN WOUTERS

sejlrende og rensning 21. juli 2020 kl. 20.58

AF: JOHN WENNERWALD

Kan pensionsalderen gå den… 20. juli 2020 kl. 11.28

Annonce