Mand hørte lyden af pistolskud og ringede til politiet.
Tirsdag aften klokken 23.30 indgik der en anmeldelse til politiet om, at en mand på Rødbyvej havde hørt lyden af to pistolskud i området ved Skolevej i Nakskov.
Tyve minutter senere ringede en kvinde, der undrede sig over, at folk var ved at gå i selvsving på Facebook over muligt skyderi i Nakskov. Hun kunne oplyse, at en nabo på Skjoldsvej havde affyret nogle kanonslag den aften.