cookie-og-privatlivspolitik
Bedrageridømt bankansat fortæller, at en mand, der ifølge PET formodes dræbt som kriger for Islamisk Stat, var med til at organisere svindlen og fik penge ud af den.
Bedrageridømt bankansat fortæller, at en mand, der ifølge PET formodes dræbt som kriger for Islamisk Stat, var med til at organisere svindlen og fik penge ud af den.
Foto: Dado Ruvic/Reuters

112

Banksvindel har mulig forbindelse til formodet IS-kriger

Information og Finans skriver, at en bankansats svindel i sidste ende finansierede Islamisk Stat.




23. september 2019 kl. 21:02 Af Ritzau

Annonce

En bedrageridømt bankansat fortæller, at en mand, der ifølge Politiets Efterretningstjeneste formodes dræbt som kriger for Islamisk Stat, var med til at organisere svindlen og fik penge ud af den.

Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans, og Information.

Ifølge flere myndighedskilder var politiet fuldt ud klar over mandens forbindelse til Islamisk Stat. Alligevel blev svindelsagen aldrig behandlet som en sag om mulig terrorfinansiering.

Det undrer flere kilder, skriver de to medier.

Bankmanden blev i 2017 idømt tre års fængsel for ved hjælp af forfalskede dokumenter at have stjålet mere end otte millioner kroner af bankens penge.

Mere end fire og en halv million kroner forsvandt sporløst, før myndighederne greb ind.

Bankmanden forklarer til Information og Finans, at han ikke vidste, at manden var jihadist, men at han godt vidste, at samarbejdspartneren befandt sig i Syrien.

Hans fortælling om bedrageriets forbindelse til jihadisten bliver underbygget af en række sms-beskeder fra politiets efterforskning, som Finans og Information har fået aktindsigt i.

Beskederne er en del af det bevismateriale, som dommeren lagde vægt på i dommen mod bankmanden, og i dommen nævnes jihadistens navn 47 gange.

Beskederne er skrevet i kodesprog.

Men bankmanden forklarer nu, at jihadisten skulle have 35 procent af udbyttet, til gengæld for at han leverede falske dokumenter og stod for det praktiske med at få ført pengene videre under myndighedernes radar.

Bankmanden forklarer, at "et betydeligt beløb" blev sendt videre til jihadisten.

Magnus Ranstorp, der er terrorekspert og lektor på Forsvarshøjskolen i Stockholm, undrer sig over forløbet.

- Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke har rejst tiltale for terrorfinansiering, siger han.

Københavns Politi ønsker ikke at kommentere sagen.






KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Moderne befolkningsopdragelse 21. oktober 2019 kl. 12.46

AF: BJARKE ROSENKILDE

Når Gud er død. 21. oktober 2019 kl. 02.13

AF: JOHN WENNERWALD

Velfærd i kommunerne 20. oktober 2019 kl. 21.26

AF: BJARKE ROSENKILDE

Borgerens stat 19. oktober 2019 kl. 13.42

AF: BJARKE ROSENKILDE

Lokalpolitik 18. oktober 2019 kl. 11.15

AF: JOHN WENNERWALD

Oprydning efter brystkræftsskandale 13. oktober 2019 kl. 20.51

Annonce