Politiet efterlyser vidner efter beboer blev vækket af indbrudstyv.
En mand fik tirsdag morgen kort efter klokken ni en overraskelse, da han lå og sov i sit hus på Krårup Møllevej uden for Våbensted.
Han hørte nogle stemmer, og pludselig blev døren til hans soveværelse åbnet. Det var en indbrudstyv, som dog forsvandt i en fart, sikkert fordi han blev overrsaket over, at der var nogen hjemme.
Husets beboer nåede ikke at se denne tyv, som formentlig ikke var alene om indbruddet i huset.
Politiet opfordrer alle, der kan have set noget mistænkeligt i området, til at henvende sig på nummer 1-1-4.