En 51-årig kvinde, der i mange år var afdelingssygeplejerske på Nykøbing Sygehus, har fået en bødestraf på 10.000 kroner.
En 51-årig kvinde, der i mange år var afdelingssygeplejerske på Nykøbing Sygehus, har fået en bødestraf på 10.000 kroner.
Det afgjorde Østre Landsret i Nykøbing her i eftermiddag.
Kvinden var tiltalt for at have overtrådt autorisationsloven, fordi hun som leder ikke reagerede på oplysninger om sygeplejerske Christina Aistrup Hansen, som er dømt for fire drabsforsøg på patienter på samme sygehus.
I byretten var den 51-årige blevet frifundet, men en enig landsret fandt hende skyldig i et vist omfang. Det takserede landsretten til en bødestraf på 10.000 kroner.
Kravet fra anklager Karen Vistisen var, at den 51-årige ikke mere skulle have lov til at være leder indenfor sygeplejen. Men det afviste landsretten.
Den 51-årige havde ingen kommentarer til Folketidende efter dommen.