Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
14
Billeder
OPDATERET 07.16: Voldsom brand torsdag aften.
LISTRUP En voldsom brand i et parcelhus på Gavlhusvej mellem Listrup og Hannenov har torsdag aften udløst en større udrykning.
Alarmen gik ved kort før klokken 22, og Lolland-Falster Brandvæsen kom med to indsatslederbiler, ligesom Falck rykkede ud med to sprøjter, to tankbiler og en stigevogn. Derudover kom politiet med to køretøjer, og en ambulance holdt stand by. Også brandvæsnets frivillige blev tilkaldt for at assistere med belysning, så i alt var flere end 20 mand i sving på stedet.
Branden kom under kontrol i løbet af en times tid, men sent torsdag aften kæmper brandvæsnet med at efterslukke lommer af ild i tagkonstruktionen.
- Vi er ved at rive taget ned, men branden er under kontrol, så det er ren efterslukning, fortæller indsatsleder Bo Andersen fra Lolland-Falster Brandvæsen.
Vagtchef Ole Hald fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller, at det var en borger i området, der slog alarm til 112. Men ellers er han fåmælt.
- Vi kan ikke sige ret meget om branden af efterforskningsmæssige årsager. Men vi er tilstede, og stedet vil blive afspærret natten igennem, og så kommer der en undersøgelse i morgen. Så er vi forhåbentlig meget klogere, siger han.
Til Ritzau siger Ole Hald, at man behandler brandstedet som et gerningssted.
Vagtchefen har ingen kommentarer til, hvorvidt der er nogle indebrændte personer i huset.
Politiet forventer at kunne fortælle nyt i sagen i løbet af fredag formiddag.
KOMMENTARER