cookie-og-privatlivspolitik
Foto©Jan Knudsen  2020-03-19
 voldsom brand i  ejendommen Østergade 7A i Maribo.

37

Billeder


Foto: Jan Knudsen

112

Brand: Store dele af bygning styrtet sammen

OPDATERET 13.05 - STOR BILLEDSERIE: Brandvæsnet vurderer, at ejendommen i Maribo er totalskadet efter storbrand.




19. marts 2020 kl. 14:08 Af Jakob Poulsen

Annonce

En kraftig brand har siden ved fem-tiden torsdag morgen raseret ejendommen Østergade 7A i Maribo.

Ved 12.25-tiden fortæller indsatsleder og viceberedskabsdirektør Finn Antonisen fra Lolland-Falster Brandvæsen, at branden er under kontrol, og at man er godt i gang med efterslukningen. Han vurderer, at branden vil være helt slukket ved 14.30-tiden.

- Der er stadig lidt ildlommer i etageadskillelsen, som vi er ved at slukke. Hele loftsetagen er faldet ned på første sal, og i den ene ende af bygningen er den igen styrtet ned i stueetagen. . Vi har revet lidt af gavlen og en del af facaden i første sals højde ned for at kunne slukke efter, og efter vores vurdering er bygningen totalskadet, forklarer Finn Antonisen.

Den del af bygningen, hvor det hele ikke styrtet ned i stueetagen er den del, hvor forretningen City Mode & Tasker ligger. Men her er der store røg- og vandskader.

Og hvis ikke det havde været for brandmurene til naboejendommene, var de formentlig også blevet raseret af branden.
- Brandmurene har reddet naboejendommene. De har i allerhøjeste grad vist deres værd. Det er derfor, det er så vanvittigt vigtigt, at brandmure holdes intakte og ved lige. Naboejendommene har ikke fået nogen brandskader, men der er sket lidt vandskade, fortæller indsatslederen.

Op imod 40 brandfolk fra fire brandstationer var sat ind for at bekæmpe branden, da det gik mest hedt for sig. Og hedt, det var det, fortæller Finn Antonisen:
- Hele bygningen har været fyldt med sindssyg varm røg, og når der så bliver tilført luft, bryder alt i brand. Da jeg ankom, røg det ud af alle revner og sprækker.

Det vides ikke, hvor længe branden har været i gang, før den blev opdaget lidt før klokken halv seks torsdag morgen, men Finn Antonisen formoder, at det har ulmet i et stykke tid.

Ingen mennesker kom noget til ved branden. Lejlighederne på første sal stod tomme. Årsagen til branden kendes endnu ikke.

Klik på billedet herover for at se flere billeder.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

er dette rigtigt at man vil… 18. september 2020 kl. 17.07

AF: MARTIN WOUTERS

lindholm ghetto 18. september 2020 kl. 17.00

AF: MARTIN WOUTERS

storstrøms bro 17. september 2020 kl. 13.57

AF: HENNING ABILDGAARD

Hastværk med… 15. september 2020 kl. 21.07

AF: JOHN WENNERWALD

Det skal være nemt at være syg 13. september 2020 kl. 22.19

AF: KNUD ÆRBO

Besparelser i ældreplejen 12. september 2020 kl. 10.18

Annonce