Brandvæsnet måtte lørdag morgen rykke ud til en brand i en lejlighed på Lolland.
Lørdag morgen måtte Lolland-Falster Brandvæsen rykke ud for at slukke en lille brand i en lejlighed, der ligger i Brogade 3 i Sakskøbing.
Ilden begyndte, da en kvinde i lejligheden satte ild til et brev og smed det i en skraldespand i køkkenet. Der gik ild i skraldespanden, og kvinden prøvede at slukke den ved at lægge et håndklæde over spanden.
Det virkede ikke, og kvinden lukkede derefter døren til køkkenet, for at røgen ikke skulle brede sig til resten af ejendommen.