cookie-og-privatlivspolitik
En sen søndag aften i marts brændte det i Havnegade 9. Nu er en ung mand dømt for at have antændt den og en hel stribe andre brande i Nakskov.
En sen søndag aften i marts brændte det i Havnegade 9. Nu er en ung mand dømt for at have antændt den og en hel stribe andre brande i Nakskov.
Foto: Lars Dalsig

112

Brandstifter skal halvandet år i fængsel

Ung mand er ved Retten i Nykøbing blevet dømt for en hel stribe af ildspåsættelser.




29. november 2021 kl. 09:30 Af David Arnholm

NAKSKOV 23-årige Jonas Herman Møller Nielsen er tidligere på måneden ved Retten i Nykøbing blevet idømt halvandet års fængsel for en række tilfælde af brandstiftelse. Han blev varetægtsfængslet 17. april og sigtet for at stå bag en stribe brande i februar, marts og april i år.


Erkendte tre forhold

I retten var han tiltalt for 11 forhold, og han erkendte tre af dem. Det var rigtignok, medgav han, at han 26. marts klokken 0.30 havde sat ild til en tøjcontainer og en papircontainer på Nørrevold, hvorefter han selv havde ringet til 112. Branden medførte skader for knap 20.000 kroner.

Det var også rigtignok, at han 1. april klokken 0.15 havde sat ild i en container med træ i på adressen Blegen 4. Og endelig erkendte han, at det var ham, der 31. marts klokken 9.30 havde sat ild til en sæk tøj, der lå i en container på adressen Østergade 13 - en ild, der gik ud af sig selv.


Frifundet for to

Resten af forholdene nægtede han sig skyldig i, og retten frifandt ham også for to af dem.

Det var således ikke bevist, at det var ham, der 21. februar klokken 19.10 havde sat ild til en container med pap under et halvtag på Horslunde Realskole. Skolen havde krævet omkring 2.700 kroner i erstatning, men da branden var sket en måned før de øvrige, og da der var rimelig tvivl om, hvorvidt branden overhovedet var påsat bevidst, blev han altså frikendt - også selv om data fra telemaster ikke kunne udelukke, at han havde været i området på det tidspunkt.

Annonce

Også en brand 3. april klokken 10.30 ved Roklubben på Strandpromenaden blev han frifundet for. Her var der ild i en vægmonteret skraldespand under et udhæng, men ilden gik ud af sig selv. Også i dette tilfælde var der tvivl om, hvorvidt branden var antændt bevidst, og det var med til at frifinde ham, selv om han også i dette tilfælde godt - i henhold til teledata - kan have været i nærheden.


Dømt for seks, han nægtede

Tilbage var seks brande, som han nægtede at have stået bag, men som han blev dømt for. De tre første var:

28. marts ved midnat satte han ild til en container med byggeaffald i en baggård til Vejlegadebro 1.

2. april klokken 0.30 satte han ild til flere affaldscontainere, der stod under et træhalvtag ved Marys Diner på Vejlegadebro 11. Branden skadede flere forretninger med røg, sod og andre skader, der samlet løb op i lige over en halv million kroner.

På et tidspunkt mellem 31. marts klokken 18 og 6. april klokken 8 satte han ild til affald i en kølecontainer i baggården til Hotel Harmonien. Ilden gik ud af sig selv.

Annonce

Om de tre brande konstaterede retten, at de var antændt inden for få dage, der ligger tæt på de brandstiftelser, han har erkendt. Fremgangsmåden har også været den samme, og teledata udelukker ikke, at han har været i nærheden.

Dertil kommer, at han i forhold til branden ved Marys Diner havde kontaktet ejeren og fortalte, at han havde observeret nogle ukendte personer. Og den samme forklaring havde han givet til politiet i forbindelse med en af de brande, som han efterfølgende erkendte selv at have antændt. Derfor blev han fundet skyldig.


Brande i Havnegade

De tre sidste brande blev alle antændt i forladte huse:

28. marts klokken 23.20 satte han ild til et værelse på første sal i Havnegade 9 - ilden bredte sig til en gang.

10. april forud for klokken 8.40 satte han ild til loftetagen i Havnegade 5.

Annonce

14. april forud for klokken 04.20 satte han ild til ejendommen Apotekervej 28, så den blev beskadiget for lidt over 12.000 kroner.

Om de sager fortalte vidner, at den 23-årige kendte til muligheden for at få adgang til Havnegade 5 og 9. Derudover har man på gulvet i Havnegade 9 fundet en lighter, der tilhørte ham og havde hans dna på sig.

Hvad angår branden på Apotekervej, blev den antændt ved hjælp af motorbenzin, som et vidne, der er hans bostøtte, også kunne lugte i hans hjem. Vidnet fortalte, at hun havde spurgt Jonas Nielsen til lugten, og at han var blevet meget presset.

Derudover noterede retten sig, at han havde udvist stor interesse for de brandtekniske undersøgelser af brandene på Havnevej. Og det gjorde alt sammen, at han blev fundet skyldig.


Store erstatningskrav

Retten konstaterede i øvrigt, at Jonas Nielsen udviste stor interesse for brand og blå blink.

Annonce

Ud over straffen på halvandet års fængsel blev han dømt til at betale en række erstatninger, der i runde tal er som følger. Refa skal have 15.600 kroner. Tøjgenbrugsfirmaet Trasborg skal have 4.200 kroner. Privatsikring skal have 301.000 kroner. Og Marys Diner skal have 5.800 kroner. Derudover skal han betale sagens omkostninger.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Vindmøller og Power-to-x anlæg 14. januar 2022 kl. 00.23

AF: PER HØYEM

Leo Christensen og Vindmøller 09. januar 2022 kl. 11.48

AF: PER THOMSEN

Aotocampere Stubbekøbing 23. december 2021 kl. 18.41

AF: PER HØYEM

Power-to-x- anlæg og Vindmøller 23. december 2021 kl. 15.16

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen 21. december 2021 kl. 19.39

AF: MARIA SCHOUW NIELSEN

Specialskolen Lolland - er… 18. december 2021 kl. 19.56

Annonce

ANNONCE