Midt i nat lykkedes det for en indbrudstyv at bryde ind i Lollands Banks filial i Havnegade i Rødbyhavn.
Tyverialarmen gik klokken 02.32, da yderdøren til vindfanget blev brudt op med et koben.
Det lykkedes gerningsmanden også at bryde døren op til selve banklokalet, hvor han også fik opbrudt mønttælleren, hvorfra der er stjålet et ikke nærmere angivet antal af en-, 10- og 20-krones mønter. Der er også stjålet en lille pengekasse med tidlås.