Annonce
112

Colombianere stjal hospitalsudstyr for 13 millioner kroner

Seks Colombianere er ved Retten i Herning blevet dømt for tyveri af hospitalsudstyr for 13 millioner kroner og forsøg på at stjæle for yderligere 17 millioner kroner. Sagen er en del af en større europæisk sag om tyveri af hospitalsudstyr for 450 millioner kroner.(Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En sag om tyveri fra dansk sygehus er en del at en større sag om tyverier for 450 millioner i Europa.

Midt om eftermiddagen den 23. februar blev der fra Regionshospitalet i Herning stjålet hospitalsudstyr for omkring 13 millioner kroner.

Onsdag blev seks colombianere - tre mænd og tre kvinder - i alderen 30-57 år hver idømt to og et halvt års fængsel samt udvisning for at stå bag det usædvanlige tyveri.

Desuden blev de dømt for forsøg på at stjæle udstyr for omkring 17 millioner kroner fra Sydvestjysk Sygehus.

Forsøget mislykkedes dog, da de ikke kunne finde udstyret, selv om de to dage før havde været inde på sygehuset og lede efter det.

Det oplyser politiets specialenhed Særlig Efterforskning Vest (SEV) i en pressemeddelelse.

Allerede samme aften, som udstyret forsvandt fra Regionshospitalet i Herning, blev fire af de nu dømte anholdt på et hotel i Kolding. Dagen efter blev de varetægtsfængslet.

- De to andre var kørt til Düsseldorf, hvor de sendte udstyret i seks pakker til Colombia. Derefter fortsatte de til Spanien, fortæller sagens anklager Jhin Lee.

Pakkerne nåede dog aldrig frem til Colombia.

- Tyskerne har oplevet flere af den slags tyverier, så de har særligt fokus på forsendelser til Colombia. De opsnappede pakkerne, og stort set alt udstyret er tilbage i Herning, siger Jhin Lee.

Det lykkedes politiet at finde frem til de to, der forlod Danmark med udstyret. I april blev de udleveret fra Spanien.

Der var tale om udstyr, der bruges ved kikkertundersøgelser til at afsløre kræft i kroppen.

- Jeg påstod en noget højere straf, da jeg mener, at det er en skærpende omstændighed, når man stjæler vigtigt hospitalsudstyr og ikke for eksempel smykker, men det fik jeg ikke medhold i, siger Jhin Lee.

De dømte modtog dommene. Flere af dem står dog til at blive udleveret til andre europæiske lande. Her er de er mistænkt for lignende tyverier fra sygehuse, oplyser SEV.

Et dokument fra det spanske indenrigsministerium, som Herning Folkeblad har haft adgang til viser da også, at den danske sag blot er en mindre del af en lagt større sag.

Dokumentet fortæller, at spanske politiagenter indledte efterforskningen af "Operation Hipócrates" i begyndelsen af 2019. Sagen handler om tyverier af hospitalsudstyr i Spanien, Portugal, Frankrig, Tyskland og Danmark.

De stjålne sager skal have en samlet værdi af cirka 450 millioner kroner. De er angiveligt blevet videresolgt både i USA og Europa.

I efterforskningen har deltaget FBI, Europol samt colombiansk og dansk politi, skriver Herning Folkeblad.

Pressemeddelelse fra Særlig Efterforskning Vest på politiets hjemmeside
  • RB PLUS Blodtapning af søn koster fire års fængsel
    Seks Colombianere er ved Retten i Herning blevet dømt for tyveri af hospitalsudstyr for 13 millioner kroner og forsøg på at stjæle for yderligere 17 millioner kroner. Sagen er en del af en større europæisk sag om tyveri af hospitalsudstyr for 450 millioner kroner.(Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? 180 tekster barberes ned til 25

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet