Flere biler har fået skåret dækkene op.
Natten til torsdag er der sket hærværk på to af Lolland Kommunes biler, der holdt på Engtoften i Nakskov.På en VW Polo er begge fordæk skåret op med en kniv.
Det samme er sket med højre fordæk og højre bagdæk på en Kia Rio, der holdt ved siden af.
Der er også skåret dæk op med en kniv i Birkevænget i Nakskov.
Her er hærværket begået fra onsdag aften til torsdag morgen, og det drejer sig om samtlige fire dæk på en Ford Focus.