Annonce
112

Dansker mistænkt for at være leder af lejemorder-ring anholdt

En 23-årig mand med dansk statsborgerskab er blevet anholdt i Dubai. Han mistænkes for at være leder af en gruppe svenskere, der udførte lejemord på Solkysten i Spanien.(Arkivfoto). Foto: Abdel Hadi Ramahi/Reuters

Mand med dansk statsborgerskab, der er ledende figur i bandemiljøer i Sverige og Spanien, er anholdt i Dubai.

En 23-årig mand med dansk statsborgerskab, der af myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater beskrives som en af de "farligste internationale bandeledere", er blevet anholdt i Dubai.

Det skriver mediet Gulf News på sin hjemmeside.

Selv om den 23-årige er dansk statsborger, har han i årevis holdt til Malmø, hvor han ifølge den svenske avis Kvällsposten har haft en central rolle i byens underverden. Han har været på flugt siden vinteren 2018-2019.

I de sidste fem år er han dukket op i en håndfuld drabsefterforskninger i Malmø.

Blandt andet sad han i en periode varetægtsfængslet for et drab og et drabsforsøg på Kronetorpsgatan i marts 2017. Han blev dog aldrig tiltalt, og i marts sidste år fik han en erstatning på 220.000 svenske kroner, skriver Kvällposten.

- Vi har fået bekræftet, at han er anholdt i Dubai, siger Petra Stenkula, der er chef for den regionale efterforskningsenhed ved den svenske politiregion Syd, til Kvällposten.

Svensk politi har haft et tæt samarbejde med spansk politi og Europol for at finde frem til og anholde den 23-årige.

Det spanske politi mistænker den 23-årige for at være leder af en gruppe, der udfører lejemord på bestilling på Solkysten. I de spanske medier er gruppen døbt "Los Suecos" - Svenskerne - skriver Kvällsposten.

Konkret mistænker de spanske myndigheder den 23-årig for to lejemord og mindst to sprængninger på Solkysten.

Ifølge Gulf News lykkedes det den 23-årige at undslippe, da 120 spanske politifolk i november 2018 stormede hans tilholdssted.

Flugten gik til Dubai, hvor han siden har gemt sig under forskellige identiteter og flyttet rundt i byen.

For nylig blev han dog genkendt, da han smed affald ud i en skraldespand foran sit hjem.

Efter længere tids efterforskning - blandt andet for at fastslå hans identitet med sikkerhed - stormede svært bevæbnede specialstyrker torsdag morgen lokal tid så hans hjem i Dubai.

- Aktionen foregik under helt særlige omstændigheder på grund af udgangsregler og andre restriktioner i Dubai i forbindelse med corona, siger en talsmand for politiet til Gulf News.

En video fra anholdelsen viser da også, hvordan maskerede politifolk iført gummihandsker efter at have fået den 23-årige ned på knæ giver ham et mundbind på.

Artikel om sagen på Gulf News
Artikel om sagen i Kvällsposten
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • General view of the exterior of the Dubai mall after the UAE government eased a curfew and allowed stores to open, following the outbreak of the coronavirus disease (COVID-19) in Dubai
    En 23-årig mand med dansk statsborgerskab er blevet anholdt i Dubai. Han mistænkes for at være leder af en gruppe svenskere, der udførte lejemord på Solkysten i Spanien.(Arkivfoto). Foto: Abdel Hadi Ramahi/Reuters
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

112

Bil i brand på motorvejen

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem