Annonce
112

De fleste af landets nye nærpolitistationer åbner inden nytår

Et bredt flertal på Christiansborg indgik i december et nyt politiforlig - her præsenteret af justitsminister Nick Hækkerup (S). Aftalen indebærer blandt andet en stribe nye nærpolitistationer, og langt de fleste af dem ventes at slå dørene op i løbet af de kommende måneder. (Arkivfoto) Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Både mandag og tirsdag slår nye nærpolitistationer dørene op. Det sker i Esbjerg, Aars og Brønderslev.

Både på Fyn og i Jylland er der blevet klippet snore over for at markere åbningen af en ny nærpolitistation. Senest har en station i Esbjerg mandag slået dørene op for første gang, mens der tirsdag bliver åbnet i Aars og Brønderslev.

I løbet af efteråret og vinteren kommer turen til en stribe byer i hele landet som følge af et forlig, som betyder oprettelsen af 20 nye nærpolitistationer.

Langt de fleste åbner inden nytår, mens de sidste ventes at følge i begyndelsen af 2022, oplyser Justitsministeriet. Kun en enkelt er sat til først at åbne "ultimo 2022". Det drejer sig om en station i Korsør.

Ifølge justitsminister Nick Hækkerup (S) skal de nye stationer sikre nærhed og tryghed lokalt.

- De seneste år har Danmark bevæget sig et sted hen, hvor meget er blevet centraliseret, for det har regneark vist som en god forretning. Men man har tabt nærhed, tryghed og fornemmelsen af, hvad der foregår. Det vil vi gerne give tilbage, siger han.

Nærpolitistationerne er en del af politiforliget, der blev indgået i december sidste år. Stationerne vil få samlet 150 betjente til rådighed målt i årsværk.

Stationerne skal have åbent i 15 timer om ugen, så borgerne kan henvende sig fysisk.

Idéen om de 20 nærpolitistationer med åbningstider blev kritiseret, da den blev offentliggjort. I en artikel i Berlingske sagde formændene for 11 af 12 politiforeninger, at de ikke så politifaglige grunde til tiltaget.

De pegede i stedet for behovet for mere personale til den generelle politiindsats i stedet for at "binde flere folk til mursten". Men den kritik er forfejlet, mener Nick Hækkerup.

- Det ville være relevant, hvis folkene blev taget fra andet politiarbejde. Men dansk politi vokser med 450 ekstra betjente. 100 af dem bruges til at bemande nærpolitistationer. Så der bliver ikke taget fra nogen.

- Betjentene sidder jo ikke bag lukkede døre i de øvrige timer. Der vil de være ude på skoler, til byfester eller i områder, hvor der er utryghed eller skal gennemføres efterforskning, siger ministeren.

Nærpolitistationerne er blevet placeret efter kriterier om geografi og kriminalitet.

- Der er nogle områder, som er hårdere ramt af kriminalitet end andre. Så det er klart, at når vi kigger på, hvor vi skal sætte ind, er det vigtigt at få flere politifolk der.

- Vi har lagt stationerne der, hvor vi tror, at de kan gøre mest nytte, og hvor nærheden har lidt et knæk, siger Nick Hækkerup.

Planen for åbning er foreløbig. Ministeriet tager derfor forbehold for, at der kan ske ændringer.

  • Aftale om politiforlig
    Et bredt flertal på Christiansborg indgik i december et nyt politiforlig - her præsenteret af justitsminister Nick Hækkerup (S). Aftalen indebærer blandt andet en stribe nye nærpolitistationer, og langt de fleste af dem ventes at slå dørene op i løbet af de kommende måneder. (Arkivfoto) Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Annonce
Annonce
Nykøbing

Pryglet ud af Aarhus: Ny øretæve til NFC

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Lokal nyt

Krævede syv års arbejde: Nu er det endelig klar

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Annonce
Annonce
Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret