Ramte skiltebro ved motorvej.
Kort før klokken fem lørdag morgen skete der en dødsulykke i motorvejens sydgående spor umiddelbart efter afkørslen ved Rødbyhavn.
Det er ganske sparsomt, hvad der er af oplysninger om uheldet i politirapporten, hvor der står, at der formentlig er tale om et eneuheld, hvor en bil er kørt ind i autoværnet og en skiltebro.
Bilen var landet i en af de jernstolper, der bærer skiltebroen før færgestationen.
En 55-årig mand fra Rødby kørte i bilen og blev erklæret død efter uheldet.
Motorvejsstrækningen mellem afkørslen og færge-området var delvist spærret frem til klokken seks, og billisterne til færgen måtte tage Rødbyhavn-afkørslen og via Jøncksvej komme ind til betalingsanlægget.