Annonce
112

Dommer afviser at løslade terrormistænkt familie

Retten i Holbæk har mandag forlænget varetægtsfængslingen af syv terrorsigtede familiemedlemmer. De skal sidde fængslet foreløbig frem til 11. maj. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et ældre ægtepar, deres to sønner, og tre andre skal foreløbig blive i fængslet i terrorsag.

Tre mænd og to kvinder mødte forgæves op mandag ved Retten i Holbæk. Her besluttede dommer Peter Ahleson nemlig, at de fortsat skal sidde varetægtsfængslet i en større sag om terrorplaner i Danmark eller Tyskland.

Et ægtepar på henholdsvis 30 og 33 år havde valgt ikke at møde op og i stedet frivilligt accepteret en fortsat varetægtsfængsling i sagen.

De syv skal foreløbig sidde varetægtsfængslet frem til 11. maj.

Blandt de fem sigtede, som var mødt frem, var et ældre ægtepar fra Holbæk. De er forældre til to sønner, som er sigtet for at planlægge terror i Danmark eller Tyskland. Forældrene er sammen med de øvrige i sagen sigtet for medvirken til brødrenes planer.

Politiet og anklagemyndigheden bygger blandt andet sagen på en række fund, som er gjort ved ransagninger. Der er tale om kilovis af kemikalier, krudt, to skydevåben og et Islamisk Stat-flag samt andre effekter, der ifølge anklagemyndigheden understøtter mistanken.

I den første weekend i februar skred politiet til anholdelse og alt i alt sidder 13 personer varetægtsfængslet i sagen. Ud over de syv, som mandagens retsmøde vedrørte, er seks andre nemlig også fængslet.

Alle er i familie på kryds og tværs. Der er tale om to familier med baggrund i henholdsvis Irak og Syrien. Flere af dem er imidlertid danske statsborgere.

De nærmere detaljer i sagen er indtil videre kun kendt for sagens parter og retten. For siden februar har behandlingen af sagen i retten foregået for lukkede døre.

Det betyder, at offentligheden ikke har adgang til den del af retsmøderne, hvor sagens detaljer fremlægges, og det er ikke tilladt for hverken advokater eller anklager at referere offentligt, hvad der er lagt frem.

Sagens forsvarsadvokater har ad flere omgange protesteret mod de lukkede døre. Men både Peter Ahleson og Kinna Eidem, der har været dommer i retsmøderne vedrørende de øvrige seks, har hver gang efterkommet anklagemyndighedens ønske om at holde sagens detaljer skjult.

De fem, som mandag mødte frem i retten, overvejer, hvorvidt de vil kære rettens afgørelse til Østre Landsret.

  • Fængslingsfrist for syv fængslede i terrorsag udløber
    Retten i Holbæk har mandag forlænget varetægtsfængslingen af syv terrorsigtede familiemedlemmer. De skal sidde fængslet foreløbig frem til 11. maj. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet