Annonce
112

Dommere baner vej for udlevering af kvinde efter 431 dage i celle

Kristine Misane skal fortsat være fængslet efter 421 døgn, har Østre Landsret bestemt fredag. Det sker, så hun kan udleveres til en straffesag i Sydafrika. (Foto: Støttegruppe på facebook/Scanpix 2020) Foto: Støttegruppe På Facebook/Ritzau Scanpix

I sag om udlevering til Sydafrika ændrer landsretten en afgørelse fra en byretsdommer. Fængsling forlænges.

Selv efter 431 døgn skal en lettisk kvinde forblive i sin celle i Vestre Fængsel i København. Fængslingen skal sikre, at hun kan blive udleveret til en straffesag i Sydafrika.

Det har Østre Landsret fredag bestemt i sagen om 46-årige Kristine Misane, der længe har forsøgt at undgå udlevering. Hun frygter for sit liv, har hun sagt.

Tre landsdommere ændrer den afgørelse, som Københavns Byret kom frem til i slutningen af januar. Da blev hun sat på fri fod.

I Sydafrika sigtes hun blandt andet for foragt for retten. Hun har fjernet sin nu fire-årige datter fra landet på trods af en retskendelse i en sag om forældremyndighed med faren, der er sydafrikaner.

Kvinden er selv årsag til, at det har trukket længe ud med at udlevere hende, har en anklager fredag sagt i et retsmøde.

Flere gange har Letland sendt appeller til danske myndigheder om at stoppe udleveringen. Også indsigelser fra hendes advokater er blevet afvist. Så sent som torsdag har Rigsadvokaten bestemt, at afgørelsen står ved magt.

Fredagens retsmøde skyldes, at en dommer i Københavns Byret 30. januar besluttede at løslade Misane. Denne afgørelse indbragte anklagemyndigheden for landsretten.

- Hvis landsretten løslader Misane, har hun haft held til at kortslutte det internationale system, og det skal ikke ske, sagde anklager Anders Larsson.

- Alle de skridt, Misane har foretaget, er egnet til at forsinke processen, tilføjede han. Samtidig anerkendte anklageren, at hendes protester ikke har været ulovlige.

Derimod har kvindens advokat fastslået, at fængslingen er ude af proportioner med den straf, hun står til i Sydafrika. Endvidere er en frist på 30 dage i udleveringsloven igen blevet overskredet.

- Jeg vil blot fremhæve, at det jo ikke er sådan, at Kristine Misane synker i jorden i tilfælde af løsladelse. Sydafrika har jo mulighed for at rette henvendelse til Kristine Misanes hjemland, sagde advokat Henrik Stagetorn.

Landsretten mener, at fristen kan overskrides. Der foreligger særlige omstændigheder, som gør, at kvinden skal forblive fængslet "i en kortere periode med henblik på udleveringens gennemførelse".

Desuden står den langvarige fængsling ikke i misforhold til den straf, som Kristine Misane eventuelt vil blive idømt i Sydafrika, fastslår dommerne.

Advokat Stagetorn har sagt, at fængslingen svarer til en straf på et år og ni måneder, hvis man tager prøveløsladelse i betragtning. Dette kan der dog ikke lægges vægt på, skriver dommerne.

Rigsadvokaten vil nu give Sydafrika besked om at komme til Danmark for at hente kvinden "så hurtigt som muligt", har anklageren sagt.

Et centralt spørgsmål undervejs har været risikoen for nedværdigende behandling og tortur i et sydafrikansk fængsel. Sydafrikas myndigheder har erklæret, at Misane i en fællescelle med 17 andre vil få 4,4 kvadratmeter til sig selv. Dette har Rigsadvokaten accepteret.

  • Lettisk mor kæmper imod udlevering til Sydafrika
    Kristine Misane skal fortsat være fængslet efter 421 døgn, har Østre Landsret bestemt fredag. Det sker, så hun kan udleveres til en straffesag i Sydafrika. (Foto: Støttegruppe på facebook/Scanpix 2020) Foto: Støttegruppe På Facebook/Ritzau Scanpix
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken