Domstol gik til politiet om mystisk sagsanlæg mod tusinder

Et stort sagskompleks mod tusinder af borgere var så mærkværdigt og usædvanligt, at retsvæsenet besluttede at gøre politiet opmærksom på det. Og nu har politiets efterforskning ført til, at en advokat er blevet sigtet for bedrageri.

I Retten på Frederiksberg understreger præsident Christian Lundblad, at der ikke var tale om en politianmeldelse.

- Vi har sendt kendelser til Søik til orientering. Det skete vist engang i foråret, siger Christian Lundblad. Han tilføjer, at han ikke ved, om andre har indgivet deciderede anmeldelser.

Søik står for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Bagmandspolitiet.

Netop Retten på Frederiksberg har i årene fra 2015 til 2018 afsagt et stort antal kendelser, som pålagde teleselskaber at give oplysninger om enkeltpersoner bag IP-adresser.

Retten fulgte kravet fra de udenlandske selskaber CMS og Mircom, som hævder at repræsentere rettighedshaverne til spille- og pornofilm. Dermed fik de adgang til oplysninger om cirka 50.000 privatpersoner, oplyser retspræsidenten til Ritzau.

Afgørelserne gjorde det muligt for selskabernes advokat at rejse krav mod mænd og kvinder over hele landet. De skulle betale, fordi de ulovligt havde downloadet eller delt film, lød påstanden.

Derefter er cirka 3000-4000 sager blevet rejst ved byretter over hele landet. Mange sagsøgte siger, at de aldrig har downloadet eller delt filmene.

- Sagens omfang er helt usædvanligt, siger retspræsident Christian Lundblad.

Med til historien hører, at landsretten i 2018 bestemte, at teleselskaberne ikke var forpligtet til at udlevere oplysninger om deres kunder.

Onsdag har Berlingske oplyst, at Bagmandspolitiet har sigtet advokaten bag de mange søgsmål og hans firma for bedrageri.

Det var svindel, da mindst 1000 borgere hver blev afkrævet 7500 kroner, hævder politiet.

Imidlertid afviser advokat Jeppe Brogaard Clausen og Njord Law Firm at have overtrådt straffeloven. Sigtelsen har intet på sig, siger en managing partner i firmaet ifølge Berlingske.

Retssagerne har i længere tid skabt uro ved domstolene. Sidste sommer afviste Københavns Byret flere end 60 sager. Selskabet CMS kunne ikke anlægge sagerne. Et udpluk blev sendt til landsretten, som i december erklærede sig enig.

I juni 2020 afsagde Retten på Frederiksberg en kendelse med et opsigtsvækkende indhold: Søgsmålet kan true retssikkerheden, og det kan vise sig at være strafbart for dem, der står bag.

Flere advokater har luftet deres forargelse over kravene om påståede overtrædelse af ophavsrettigheder. For eksempel har advokat Allan Ohms ifølge Berlingske sagt, at det er "en stor pengemaskine, hvor man gør domstolene til hæveautomater".