Eksminister afhøres bag lukkede døre om militæroperation i Irak

Den tidligere forsvarsminister Søren Gade (V) skal afhøres bag lukkede døre i en retssag om en stor militær aktion, Operation Green Desert, i det sydlige Irak.

Det har Højesteret torsdag afgjort i en kendelse. Dørlukningen gælder både den mundtlige afhøring og en erklæring, som Gade skal aflevere.

Retssagen drejer sig om muligt dansk ansvar for, at 23 irakere efter tilfangetagelse i 2004 blev udsat for inhuman behandling eller tortur af irakiske myndigheder.

Tre dommere giver Forsvarsministeriet medhold i, at offentligheden ikke skal mulighed for at høre Søren Gade forklare sig.

Ministeriet har henholdt sig til et samtykke, som Folketingets formand har givet. Det er betinget af, at den forhenværende forsvarsminister udtaler sig bag lukkede døre, fordi hans forklaring kan dreje sig om, hvad der er blevet sagt i lukkede fora i Folketinget, for eksempel Det Udenrigspolitiske Nævn.

Desuden kan det gå ud over Danmarks forhold til flere fremmede magter, lyder det fra Forsvarsministeriets advokat i retsmødet i Højesteret.

- En vidneforklaring for åbne døre vil kunne indeholde oplysninger af fortrolig karakter og kan skade statens forhold til Storbritannien, USA, Irak og andre lande i Mellemøsten, siger advokat Peter Biering blandt andet.

Derimod ønsker irakernes advokat åbenhed.

- Vi har den opfattelse, at Forsvarsministeriet forsøger at foretage en utilbørlig mørkelægning af sagen, siger advokat Janus Fürst.

Retssagen har kørt i mange år. 18 af irakerne fik delvist medhold i Østre Landsret i 2018. Hver af dem blev tilkendt en godtgørelse på 30.000 kroner plus renter. De var blandt andet blevet slået og sparket.

De danske myndigheder - Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og bataljonen i Irak - burde have vidst, at der bestod en reel risiko for, at tilfangetagne ville blive udsat for inhuman behandling - men man gjorde ikke noget for at sikre sig, at de ikke led overlast, fastslog landsretten.

Irakernes advokat siger i torsdagens retsmøde, at der siden 2018 er fremkommet en række nye oplysninger. For eksempel at en lokal dommer forud for militæroperationen i landsbyen Az Zubayr i november 2004 kun havde givet tilladelse til at anholde en bestemt, eftersøgt terrorist - som ikke blev fundet.

Dette og en række andre emner ønsker advokat Janus Fürst at spørge Søren Gade om.

For eksempel vil han også høre, hvorfor Folketinget fik udleveret stærkt selektive oversættelser af lokale avisers beretninger. Og om det forhold, at den britiske brigade, som samarbejdede med danske soldater, faktisk havde givet ordre om videooptagelser, selv om det danske forsvar i lang tid nægtede, at der eksisterede optagelser.

Forsvarsministeriets advokat afviser at kommentere disse detaljer.

- Jeg vil ikke gå ind i alle de konspirationsteorier, som Janus Fürst fremlægger om sagens substans, siger Peter Biering.

Ved afsigelsen af kendelsen gør Højesterets præsident, Thomas Rørdam, det klart, at dele af afhøringen af Søren Gade muligvis senere kan frigives og afklassificeres.

Hvornår afhøringen af eksministeren og en lang række andre vidner vil finde sted, er endnu ikke fastlagt. Det ventes, at Højesteret i foråret 2022 kan behandle sagen.