Professor i vindenergi Jakob Mann peger på, at vindmålinger fra ulykkesdagen på Storebælt kan være forkerte.
En vindforsker mener, at vindmålingerne på Storebæltsbroen fra ulykkesdagen 2. januar kan være forkerte.
Det skriver TV2.
Ifølge mediet er der kun en vindmåler på bagsiden af Storebæltsbroen.
Den viste ifølge Sund & Bælt en middelvind på under 21 meter i sekundet, og derfor skulle togene ikke sænke hastigheden.
Det skal togene først, når vinden er mellem 21 og 25 meter i sekundet i ti sammenhængende minutter.
Men professor i vindenergi på Danmarks Tekniske Universitet Jakob Mann, siger, at der kan være stor forskel på vindhastigheden, alt efter hvor man måler på broen.
- Udsvingene er meget, meget store. Usædvanligt store. Det tror jeg ikke nødvendigvis har noget at gøre med selve vinden, men at måleren måske har siddet et sted, hvor den sidder i "vindskyggen" af broen, siger Jakob Mann til TV2.
- Det kan betyde, at de ikke er repræsentative for, hvad vinden var på forsiden af broen, hvor godstoget rent faktisk kørte. Det kan sagtens være, at vinden var højere på den side, siger Jakob Mann.
Ifølge vindforskeren kan vindforskellen - alt efter hvor man måler på broen - være mellem halvanden til ti meter i sekundet.
Dermed er det umuligt at konkludere, om vinden rent faktisk var høj nok til, at togene skulle have sænket farten.
Jernbaneforbundet udtaler, at det er overrasket over, at vindmålingerne kan være så upræcise.
Det vil nu lade Sund og Bælt kigge på vindmålernes placeringer.
Havarikommissionen, der undersøger forholdene ved ulykken, har ikke konkluderet, om vinden har haft en betydning for ulykken.
Der var 131 passagerer og tre DSB -ansatte om bord på lyntoget, der undervejs mod Københavns Lufthavn fra Aarhus blev ramt af dele af et modkørende godstog.
I alt otte mennesker mistede livet i togulykken på Storebæltsbroen 2. januar.
-
Otte personer mistede livet ved togulykken på Storebælt 2. januar. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
