cookie-og-privatlivspolitik

112

Eksplosioner kan forekomme under stor militærøvelse

Hører du bulder og brag, er der ingen grund til panik. Det er blot en øvelse, oplyser Forsvaret.




27. september 2021 kl. 19:52 Af Ritzau

Pludselig larm og pludselige eksplosioner kan forekomme over den næste halvanden uges tid på tværs af Danmark.

Men der er ingen grund til panik, oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse.

Der er nemlig bare tale om en øvelse.

Til gengæld kan Forsvaret bryste sig af, at øvelsen Night Hawk 2021 er den til dato største af sin slags i Nordeuropa.

Med base i Nordjylland byder Forsvaret 2500 udenlandske soldater velkommen på Flyvestation Aalborg og Flådestation Frederikshavn. Soldaterne kommer fra 13 forskellige nationer.

Annonce

De mange nationer sender alt lige fra konventionelle styrker og special-operationsstyrker til fly, helikoptere, skibe og militære gummibåde.

Det danske forsvar deltager med enheder fra Special-operationskommandoen, Søværnet, Hæren, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet.

Øvelserne kommer til at foregå til lands og til vands - og sågar inde i byerne engang imellem, skriver Forsvaret.

For dem, der kunne tænke sig at se med, når soldaterne træner, er der dog dårlige nyheder.

- Night Hawk er omgærdet af en del hemmelighedskræmmeri, fordi specialstyrkerne skal kunne træne uforstyrret og uden at afsløre de taktikker, de benytter, når de bliver indsat, skriver Forsvaret.

Annonce

Det er til gengæld et af de elementer i øvelsen, der gør Night Hawk særligt interessant for udenlandske soldater.

- Med dette års ambitionsniveau sætter Special-operationskommandoen barren endnu højere end tidligere. Og der er rift om pladserne hos de udenlandske deltagere, siger generalmajor Peter Boysen, der er chef for Specialoperationskommandoen, til B.T.






KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: KIM EGELUND

Derfor er det vigtigt at… 16. oktober 2021 kl. 11.10

AF: BOB NIELSEN

Byrådet stemte imod dansk… 15. oktober 2021 kl. 06.47

AF: JOHN WENNERWALD

Sydkysten bliver grønnere 10. oktober 2021 kl. 23.23

AF: KURT HANSEN

Bogø vindmøller 05. oktober 2021 kl. 14.31

AF: JOHN WENNERWALD

Dronning over alle 03. oktober 2021 kl. 22.46

AF: TOM AHLQVIST

Ældres forhold. 30. september 2021 kl. 16.06

Annonce

ANNONCE