Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik

Foto: Anders Knudsen

112

Elever anholdt for trusler om skoleskyderi

OPDATERET 16.15: To elever er anholdt, efter de har truet med skoleskyderi på Katedralskolen i Nykøbing. Rektor maner til besindighed.




31. januar 2018 kl. 12:44 Af Margit Olsen og Jakob Poulsen

Annonce
FAKTA
Straffelovens § 266:
Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

I de seneste dage er flere elever på Katedralskolen i Nykøbing blevet kontaktet af to 19-årige mandlige elever fra skolen, som har sagt, at de ikke skulle komme i skole på fredag, hvor der klokken 9 om formiddagen ville finde et skoleskyderi sted.

- Vi fik anmeldelsen fra skolen onsdag morgen og anholdt straks de to elever på skolen, fortæller Bo von Würden fra lokalpolitiet.

- Vi tror nu ikke, der har ligget en reel hensigt bag truslerne, men de vil naturligvis blive sigtet. De bliver sigtet efter straffelovens § 266, hvor strafferammen er op til to års fængsel.

Onsdag formiddag er de unge mænds hjemadresser i Nykøbing også blevet ransaget, dog uden at der er blevet fundet våben eller andet, som kunne underbygge det reelle indhold i truslerne, oplyser Bo von Würden.

De to unge mænd har siddet til afhøring på politigården i Nykøbing onsdag, hvorefter de er løsladt igen.

- Det var tilsyneladende nogle personlige frustrationer, som gjorde, at de fortalte om truslerne, siger Bo von Würden.
- De har begge erkendt, at de gjorde det for at skræmme, men også at det mest af alt var en grov spøg, som løb af sporet.

Katedralskolens rektor, Kirsten Danving, vil ikke bekræfte, at der skulle være tale om trusler om et skoleskyderi, men hun bekræfter, at man har kontaktet politiet på baggrund af en hændelse.

- Der er nogle elever, som på en grov måde har overtrådt vores studieordensreglement. Jeg har kontaktet vores ssp-kontaktperson hos politiet, så nu har politiet overtaget sagen. Eleverne er blevet bortvist, og jeg betragter sagen som afsluttet. Der er ro på igen, siger Kirsten Danving.

Hun tilføjer, at man har informeret skolens øvrige elever via et opslag på skolens skole-intra, og hun frygter ikke, at der kommer til at ske noget på fredag, sådan som det ifølge politiet skulle være blevet sagt af de nu tidligere elever.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

AF: PETER KÆSTEL MOESGAARD

Hvem har glæde af… 16. maj 2018 kl. 16.07

AF: JOHN WENNERWALD

Moderniseringsstyrelsens… 13. maj 2018 kl. 21.12

AF: NOR BJØRCK ELITE KARLSSON

Fritids aktiviteter -… 08. maj 2018 kl. 14.03

AF: JOHN WENNERWALD

Lægeuddannelse på vej 06. maj 2018 kl. 22.20

AF: NILS JØRGENSEN

Omdeling af reklamer 01. maj 2018 kl. 16.54

Annonce