Annonce
112

En mand er død i arbejdsulykke ved metrobyggeplads

En mand har tirsdag aften mistet livet i en arbejdsulykke ved Ny Ellebjerg Station i København. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Arbejdstilsynet er kaldt ud til en dødsulykke ved Ny Ellebjerg Station tirsdag aften.

En mand har tirsdag aften mistet livet i en arbejdsulykke på en metrobyggeplads i København.

Det fortæller Michael Andersen, der er vagtchef ved Københavns Politi.

Politiet fik en anmeldelse om ulykken i forbindelse med arbejdet med en ny metro ved Ny Ellebjerg Station klokken 22.25.

- Det er formentlig et byggeelement, der er faldet ned på ham, siger vagtchefen.

Som altid ved alvorlige arbejdsulykker er Arbejdstilsynet blevet underrettet. Tilsynet skal være med til at undersøge ulykken og blandt andet fastslå, om alle regler i forbindelse med arbejdet er overholdt.

Desuden er der krisehjælp på vej til de personer, som overværede ulykken.

Sent tirsdag aften er Metroselskabet også blevet orienteret om ulykken.

Det fortæller administrerende direktør Henrik Plougmann Olsen.

- Det er en helt forfærdelig situation, som vi naturligvis er dybt berørte af. Vores dybeste medfølelse går til den omkomne medarbejder og hans familie og pårørende, udtaler Henrik Plougmann Olsen i en skriftlig kommentar.

- Vi har folk på byggepladsen ved Ny Ellebjerg, hvor ulykken skete. Politiet, beredskabet og Arbejdstilsynet har taget over og er ved at undersøge sagen. Det skal de have ro til, tilføjer han.

Ny Ellebjerg Station, hvor passagerer kan tage S-tog, regionaltog og bus, er ved at blive udbygget, da det er planen, at den skal være et centralt knudepunkt i byen og være med til at aflaste Københavns Hovedbanegård.

Blandt andet skal et metrostop åbne i 2024.

Der sker hvert år arbejdsulykker med dødelig udgang. Sidste år var der 36 arbejdsulykker med dødelig udgang, viser en opgørelse hos Arbejdstilsynet, der indtil videre har færdigvurderet syv dødsulykker i år.

  • En mand har tirsdag aften mistet livet i en arbejdsulykke ved Ny Ellebjerg Station i København. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op