cookie-og-privatlivspolitik
En ung kvinde har fredag aften mistet livet i en trafikulykke ved Asnæs.
En ung kvinde har fredag aften mistet livet i en trafikulykke ved Asnæs.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

112

Ung mor er dræbt i trafikulykke ved Asnæs under overhaling

I en trafikulykke ved Asnæs fredag aften er en kvinde død, mens et barn og en mand er kommet til skade.




14. februar 2020 kl. 19:35 Af Ritzau

Annonce

En yngre kvinde har mistet livet i en trafikulykke ved Asnæs i Odsherred fredag aften.

En yngre mand i samme bil er hårdt kvæstet og fløjet til Rigshospitalet med helikopter, mens et barn, der også sad i bilen, er kørt til akutmodtagelsen på Holbæk Sygehus.

De tre er ifølge Midt- og Vestsjællands Politi far, mor og barn.

Ulykken skete kort før klokken syv fredag aften i forbindelse med en overhaling, hvor to biler kørte frontalt sammen.

Familien sad i den bil, der blev ramt af den modkørende bil, der foretog overhalingen.

Natten til lørdag oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Henrik Olesen, at den yngre mands tilstand er stabil. Det samme gælder for barnet, som har fået knoglebrud.

Den unge familie er fra lokalområdet.

Føreren af den overhalende bil forsvandt fra ulykkesstedet, og politiet ledte derfor efter vedkommende.

Føreren blev senere fundet i Holbæk og anholdt fredag klokken 21.30.

- Han skal lige afhøres, og så vil der blive taget stilling til, om han skal fremstilles i grundlovsforhør, siger Henrik Olesen kort før klokken et natten til lørdag.

På passagersædet sad en kvinde, der er lettere tilskadekommet.

Vejen Rødhøj ved Asnæs var spærret som følge af politiets arbejde på stedet, men er åbnet igen.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

per 1. marts har vi en… 21. februar 2020 kl. 15.06

AF: MARTIN WOUTERS

per 1. marts har vi en… 21. februar 2020 kl. 15.06

AF: JOHN WENNERWALD

Tak til borgerne 16. februar 2020 kl. 21.15

AF: BJARKE ROSENKILDE

Beåndet eller åndløs 16. februar 2020 kl. 19.58

AF: TOM AHLQVIST

Nok er Nok. 13. februar 2020 kl. 23.06

AF: JOHN WENNERWALD

Landbruget når ikke målet 09. februar 2020 kl. 21.34

Annonce