cookie-og-privatlivspolitik

112

Falckmands tilstand stabil efter ulykke på Herningvej

Tirsdag kørte en Falckansat galt, da han skulle hjælpe ved en bilulykke. Onsdag er hans tilstand stabil.




12. juni 2019 kl. 13:21 Af /ritzau/

Annonce

En Falckredder, som tirsdag var involveret i en voldsom færdselsulykke ved Holstebro, er i stabil tilstand.

Det fortæller Lars Even, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi onsdag middag.

- Man betegner hans tilstand som stabil.

Falckredderen var på vej til at assistere ved en anden bilulykke på motorvejen mellem Holstebro og Herning, da han kørte galt. Det skete på Herningvej ved Nybo Bakke.

Han kom over i den modsatte kørebane, hvor han ramte frontalt ind i to modkørende biler. Dernæst kørte han af vejen, hvor han væltede et træ og ramte direkte ind i et andet vejtræ.

Den anden bil, som Falckredderen ramte, kørte efterfølgende ind i endnu en bil, der var på vej i samme retning som de to andre.

Den ansatte ved Falck blev efterfølgende fløjet til Aarhus, og hans tilstand blev på daværende tidspunkt betegnet som kritisk. Onsdag er hans tilstand stabil.

Hvad årsagen til ulykken er, kan vagtchefen endnu ikke fastslå med sikkerhed, før der er kommet udtalelser fra bilinspektør og hospital.

- Der er en mistanke om, at han måske har fået et ildebefindende, hvilket så har ført til ulykken. Det kan vi dog ikke sige noget endeligt om endnu, siger vagtchef Lars Even.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Dyrere cigaretter 22. september 2019 kl. 20.56

AF: FREDDIE EHLERS

Diget ved Østersøen 19. september 2019 kl. 18.32

AF: ANTON EBSEN

Hejs flaget! 18. september 2019 kl. 10.47

AF: JOHN WENNERWALD

Betaling ved kasse et 15. september 2019 kl. 19.41

AF: SVEND ERIK WINTERFELDT

Dårlig stil Gedser 12. september 2019 kl. 13.16

AF: BJARKE ROSENKILDE

DF's fremtid? 11. september 2019 kl. 18.07

Annonce