Bilist faldt i søvn og rullede rundt med bilen.
Torsdag eftermiddag kort før klokken halvfem skete der et færdselsuheld på Højrebyvej ved Volshave ved Søllested ud for nummer 63.
En 60-årig kvinde fra Tune ved Roskilde kom kørende mod øst med cirka 60 kilometer i timen. Kvinden faldt i søvn ved rattet og kørte over i den modsatte kørebane, hvor hun ramte en stor sten og en postkasse, så bilen rullede rundt og endte på taget.
Brandvæsenet var tilkaldt, fordi der var en melding om fastklemte, men kvinden var selv kommet uskadt ud ad bilen.