GPS afslørede gemmested for stjålet traktor.
Natten til tirsdag blev der stjålet en traktor af mærket New Holland fra Bryggervej i Skørringe.
Traktoren tilhører Park og Vej i Lolland Kommune og var udstyret med GPS-sporing, så den tirsdag morgen kunne lokaliseres til en ladebygning ved en ejendom på Saltougvej ved Birket.
Politiet skal nu have en samtale med landejendommens ejer.