Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
En 21-årig mand var netop blevet varetægtsfængslet i en voldssag, da han så sit snit til at stikke af.
Ikke så snart havde en dommer besluttet, at en 21-årig mand skulle varetægtsfængsles i godt tre uger, før den mistænkte så sit snit til at springe ud i friheden fra et vindue på første sal i retsbygningen.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som nu beder offentligheden om hjælp til at finde den flygtede fange.
- Han er ikke farlig, men vi vil godt have fat i ham, siger politiets vagtchef Stefan Jensen.
Vagtchefen oplyser klokken 05.00 tirsdag morgen, at det stadig ikke er lykkedes at finde manden. Politiet vil lede videre tirsdag.
Manden var eftersøgt i en voldssag fra Korsør. Politiet havde ledt efter ham i tre uger, før det mandag morgen lykkedes at anholde ham.
Men tiden som frihedsberøvet blev altså i første omgang kort, da manden flygtede fra Retten i Næstved, før han kunne blive kørt i arresten.
Den flygtede fange beskrives som 175 cm høj og lys i huden. Han har mellemlangt sort, krøllet hår på toppen af hovedet med kort hår i siderne.
Mandag eftermiddag var han iført sorte kondisko, mørke bukser med en rød stribe ned langs siderne af benene og en mørk T-shirt over en sort undertrøje.
KOMMENTARER