Fartbøller på to hjul slipper uset forbi ATK-vognene

Det langvarige og strålende sommervejr har fået mange motorcykler ud på vejene. Men det er ifølge trafikeksperter mindst lige så farligt, hvis ikke endnu farligere, at køre for hurtigt på en motorcykel end det er i en bil.

Men fartbøllen på motorcyklen behøver ikke at nære nær så stor frygt for at få en fartbøde, når han eller hun møder politiets automatiske trafikkontrol-vogne (ATK), som føreren af den bil, der bliver "knipset".
Det skriver Helsingør Dagblad.

Kameraet i ATK-vognen blitzer den hurtige motorcyklist, men det nytter ikke meget, når motorcyklistens ansigt er formummet bag en hjelm, og motorcyklen ikke har nogen nummerplade på foran.

Hvis der senere skal sendes en bøde ud til ejeren af motorcyklen for en hastighedsovertrædelse kræver det, at operatøren inde i ATK-vognen lynhurtigt aktiverer det kamera, der sidder i ATK-vognens forrude, så politiet også kan få et billede af nummerpladen bag på motorcyklen.
Heller ikke de såkaldte "stærekasser", der fotograferer fartsyndere med kameraer i lygtepæle og lignende, vil få motorcyklisternes nummerplader med.

Hvor mange gange det er lykkedes ATK-vognene at få fældet en motorcyklist, der kører hurtigere end tilladt, er det ikke muligt at få oplyst. Helsingør Dagblad har bedt om en oversigt der viser, hvor mange motorcyklister, der bliver fældet af ATK-vognene i forhold til biler. Det har Rigspolitiet imidlertid sagt nej til at udarbejde for avisen.
Men politikommissær Kim Bruun fra færdselspolitiet ved Nordsjællands Politi erkender over for Helsingør Dagblad, at motorcyklisterne "har det lettere" i forhold til ATK-vognene end bilisterne.

- Der er ikke voldsomt mange, vi tager. Vores målere skal være meget opmærksomme, men det er jo ikke altid, de når at få tændt for kameraet i forruden, så nummerpladen kommer med, fortæller Kim Bruun.

Skulle det ske, så venter endnu en udfordring med hensyn til at finde frem til den person, der sad på motorcyklen, fordi de som oftest har hjelm på.

- Men i sidste ende bliver det ejeren, der står til ansvar for konsekvenserne af en hastighedsoverskridelse, også selv om det ikke var ham eller hende, der sad på motorcyklen, fortæller politikommissæren.

En nummerplade foran på motorcyklerne ville gøre livet lettere for ATK-vognenes operatører, men det er der ifølge færdselspolitiet ingen aktuelle planer om at kræve.

- Motorcyklernes konstruktion gør det jo også meget vanskeligt, for der skal jo også tages hensyn til forlygter og lignende, siger Kim Bruun.
Rådet for Sikker Trafik har netop i en pressemeddelelse givet udtryk for sin bekymring for ulykkesudviklingen blandt motorcyklister på de danske veje. Det konstaterer, at det netop er motorcyklernes fart, der er en del af problemet.

Mogens Kjærgaard Møller, som er direktør i Rådet for Sikker Trafik, anerkender, at den fartdæmpende effekt, ATK-vognene har på biler, ikke på samme måde gælder for motorcykler, selv om de er undergivet de eksakt samme færdselsregler som bilerne.

- ATK er jo baseret på aflæsning af nummerplader, og da der ikke er nummerplade foran på en motorcykel, er det ikke optimalt for motorcyklerne, siger Mogens Kjærgaard Møller til Helsingør Dagblad.

- Men det betyder ikke, at motorcyklerne har frit spil, fortsætter rådets direktør.
- For de bliver blandt andet fældet af politiets laserkontroller. Men det ville da være glimrende, hvis ATK-vognene blev indrettet på en måde, så det blev lettere at fælde motorcyklister, der overtræder hastighederne. Det ville vi da hilse velkommen, siger Mogens Kjærgaard Møller.

Rådet for Sikker Trafik har dog ingen aktuelle planer om at bruge rådets ressourcer på at lægge pres på beslutningstagerne for at få optimeret ATK-vognenes effekt på motorcyklister.

- Det er ikke bare noget man gør, og viser det sig at være afsindigt dyrt, så var det måske lige så relevant at se på andre muligheder for at kontrollere motorcyklernes fart, siger direktøren.