cookie-og-privatlivspolitik
Politifolk i specialgruppen Særlig Efterforskning Vest har deltaget i en international efterforskning om illegal produktion og salg af cigaretter. (Arkivfoto)
Politifolk i specialgruppen Særlig Efterforskning Vest har deltaget i en international efterforskning om illegal produktion og salg af cigaretter. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

112

Fire års fængsel for arbejde på illegal cigaretfabrik

Cigaretter, der blev produceret på landejendom nær Vamdrup, endte på det illegale britiske marked.




21. oktober 2021 kl. 13:45 Af Ritzau

I en sag om illegal produktion af cigaretter på en ejendom nær Vamdrup har Vestre Landsret torsdag idømt en mand fængsel i fire år.

Han var blandt de i alt 14 polske og ukrainske mænd, der blev anholdt i forbindelse med en større politiaktion i marts.

Den 33-årige Volodymyr Voznichak fra Ukraine straffes også med en tillægsbøde. Den lyder på 71 millioner kroner, oplyses det i retten.

Sagen er usædvanlig. I flere måneder inden aktionen i foråret arbejdede politifolk fra Holland, Polen og Danmark sammen om den internationale affære.

Efterforskningen afdækkede, at de cigaretter, der blev fremstillet nær Vamdrup, blev kørt på lastvogne til Holland.

Annonce

Her blev de fyldt i containere, som derefter blev sejlet til Storbritannien for til sidst at ende på det illegale marked, har det europæiske politisamarbejde Europol tidligere oplyst.

Efterforskningen blev understøttet af analytikere i Europol, hvor arbejdet foregik under navnet "Smoke".

Indsatsen er blandt andet gået ud på at afklare eventuelle forbindelser til andre lande, har Europol fortalt.

I Danmark er det politiets specialgruppe Særlig Efterforskning Vest, som har stået for opklaringsarbejdet.

Blandt andet opsatte betjente videokameraer for at kunne overvåge trafikken til og fra landejendommen nær Vamdrup.

Annonce

Indgrebet med de automatisk virkende kameraer stod dog på i et par uger uden den nødvendige dommerkendelse, har en indberetning til Justitsministeriet vist.

Den ukrainske mand, der torsdag er blevet dømt, har tilstået, at han deltog i fremstillingen af 41 millioner cigaretter. Hans rolle var dog begrænset.

Straffen på fire års fængsel er en stadfæstelse af den dom, som Retten i Kolding i juni afsagde. I den forbindelse udtalte anklager Jacob Gents, at han ikke havde kendskab til lignende sager.

- Det er et meget betydeligt afgiftsbeløb, som den danske stat er gået glip med, sagde han.

13 andre personer er fortsat varetægtsfængslet. De venter på at komme for retten.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LISE-LOTTE MOTYKA

Dagens Buket 24. november 2021 kl. 14.38

AF: MICHAEL SKOVBON

Hallo Folketidende!!!! 17. november 2021 kl. 11.59

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen vil… 16. november 2021 kl. 01.15

AF: JONAS SYLVESTER KASPERSEN

CO2 pris forklaret for Konservative 15. november 2021 kl. 16.12

AF: CHRIS MCKAY

Aftenskole ånder lettet op.… 15. november 2021 kl. 15.06

AF: MICHAEL SKOVBON

Er der en voksen til stede??? 15. november 2021 kl. 13.37

Annonce

ANNONCE