Annonce
112

Fyns Politi beder betjente holde igen med nye sigtelser

For at nå mål for, hvor mange sigtelser Fyns Politi må have, vil kredsen lave færre nye sigtelser ifølge TV 2.

Antallet af uopklarede sager hos Fyns Politi stiger, og derfor har politikredsen bedt dets betjente om ikke at sigte mistænkte personer - medmindre det er højst nødvendigt.

Det fremgår af en mail, som TV 2 er i besiddelse af.

Mailen er fra en politikommissær fra Fyns Politi og er sendt til betjentene i afdelingerne for Reaktiv efterforskning og Personfarlig kriminalitet.

- Som udgangspunkt MÅ DER IKKE ske sigtelser i sager, som er mere end otte dage gamle i forhold til anmeldelsestidspunktet, står der ifølge TV 2 i mailen.

Hvis sagen har en tidsfrist på for eksempel vold, voldtægt "eller andet" - og derfor kræver en sigtelse - skal det godkendes af en chef, står der videre.

Mailen er ifølge TV 2 udsendt til medarbejderne i midten af september.

I mailen fremgår det, at Fyns Politi har et målkrav fra 1. januar 2022 om at have maksimalt 6000 sigtelser.

Da mailen blev sendt ud, havde politikredsen 7200 sigtelser.

Politikommissæren begrunder i mailen beslutningen med, at "anklagemyndigheden og politisøjler" kæmper med at få nedbragt antallet af sager med sigtelser.

Også på landsplan er der et mål om at reducere antallet af sigtelser uden tiltale med mindst 30 procent. Det skal ske fra slutningen af 2019 og frem mod 2023.

Frederik Waage, der er juraprofessor på Syddansk Universitet, siger til TV 2, at "det ikke er sagligt at basere begrundelsen for eller imod en sigtelse på måltal".

At det er tilfældet, afviser Lars Bræmhøj, der er chefpolitiinspektør hos Fyns Politi.

- Det er ikke sådan, at nu holder vi op med at lave sigtelser eller efterforskning. Vi vil i et kort tidsrum have fokus på de sager, hvor vi allerede har en sigtet, fordi vi er nødt til at få flere af dem afsluttet. Både den sigtede og anmelderen har krav på at få sagen afsluttet, siger han til TV 2.

Ifølge Lars Bræmhøj vil der stadig blive foretaget "akutte sigtelser", men han siger, at der også er sager, hvor det ikke er nødvendigt, og hvor det ikke haster. Han kan dog ikke komme med nogen eksempler.

I en pressemeddelelse tirsdag aften understreger Lars Bræmhøj, at alle, der skal sigtes, selvfølgelig vil blive sigtet.

Politiet skriver, at mailen, som TV 2 omtaler, kan misforstås, fordi der står, at der som udgangspunkt ikke må rejses sigtelse i sager, der er mere end otte dage gamle.

- Når jeg læser mailen, kan jeg godt se, at den er skrevet uklart, og det beklager vi. Vi har i ledelsen sørget for at få rettet denne uklarhed internt, udtaler Bræmhøj blandt andet.

Pressemeddelelse fra Fyns Politi
Artikel fra TV 2
Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

112

105 taget i fartkontroller

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland