Vinduer blev smadret.
Der ventede en ubehagelig overraskelse til ejeren af et hus på Kettingevej, da vedkommende kom hjem lørdag omkring klokken 3. Her stod det klart, at huset havde været udsat for hærværk, hvor samtlige vinduer i bygningen var blevet smadret. Da det er en bekostelig affære med sådan et rudeknuseri, bliver det af politiet betragtet som groft hærværk. Ejeren havde også tidligere været udsat for hærværk mod sin bil.