cookie-og-privatlivspolitik
En hårproduktsgrossist er tirsdag blevet idømt en bøde på en million kroner for at have overtrådt konkurrenceloven. Østre Landsret har behandlet sagen. (Arkivfoto)
En hårproduktsgrossist er tirsdag blevet idømt en bøde på en million kroner for at have overtrådt konkurrenceloven. Østre Landsret har behandlet sagen. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

112

Hårproduktsgrossist får millionbøde for at kræve mindstepris

Forbrugerne kan være blevet snydt i sag om hårprodukter, som måske er blevet solgt til en for høj pris.




10. december 2019 kl. 14:06 Af Ritzau

Annonce

En hårproduktsgrossist er tirsdag blevet idømt en bøde på en million kroner for at have overtrådt konkurrenceloven.

Det oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

I dommen har Østre Landsret afgjort, at grossisten Icon Hairspa har overtrådt konkurrencelovens forbud mod bindende videresalgspriser.

Det er sket ved, at selskabet forlangte, at forhandlere ikke solgte hårprodukter af mærket "Kevin Murphy" billigere end den vejledende pris.

- Når leverandører sætter mindstepriser på, hvor meget deres produkter må videresælges for, så fjerner de priskonkurrencen mellem forhandlerne.

- Det kan medføre, at forbrugerne bliver snydt ved at betale højere priser, end de ellers skulle, udtaler vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Bitten Thorgaard Sørensen i pressemeddelelsen.

Foruden bøden på en million kroner er en ledende medarbejder i selskabet idømt en personlig bøde på 100.000 kroner for sin rolle i overtrædelsen. Det afgjorde Retten i Næstved i februar 2019, og Østre Landsret har tirsdag middag stadfæstet dommen.

Sagen begyndte i 2016, da en forhandler af Icon Hairspas produkter henvendte sig til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med materiale, der viste, at der kunne være tale om en overtrædelse af konkurrenceloven.

Konkurrencerådet besluttede herefter, at sagen skulle anmeldes til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), der efterforskede sagen.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Au pair-ordningen til eftersyn 19. januar 2020 kl. 22.57

AF: BJARKE ROSENKILDE

DF's svanesang. 19. januar 2020 kl. 13.30

AF: LEIF A. JENSEN

Når der penge i at snakke… 19. januar 2020 kl. 00.37

AF: SVEN-ERIK JENSEN

Kører alt for stærkt og for tæt 18. januar 2020 kl. 13.45

AF: BJARKE ROSENKILDE

Den Konservative Khader og… 17. januar 2020 kl. 21.45

AF: SIMON HAMPE SØRENSEN

Dannebrog og… 17. januar 2020 kl. 15.58

Annonce