Annonce
112

Højesteret afviser at løslade forvaringsdømt voldtægtsmand

Højesteret er enig med by- og landsretten: En 38-årig rumænsk, voldtægtsdømt mand skal fortsat være i forvaring. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Rumænsk mand får ikke lov at rejse tilbage til sit hjemland, men må leve med en tidsubestemt straf i Danmark.

En tidlig morgen i foråret 2008 blev en ung kvinde overfaldet og voldtaget flere gange af en rumænsk mand ved Risskovstien i Aarhus.

Forinden havde han også forsøgt at voldtage en anden kvinde.

Siden blev gerningsmanden idømt forvaring og udvist for bestandig for voldtægt og voldtægtsforsøg - både i by- og landsretten.

Men selv mener den i dag 38-årige mand, at det ikke er rimeligt, at han skal afsone den tidsubestemte forvaringsstraf i Danmark.

Tidligere på året lykkedes det ham at få Højesteret til at se på spørgsmålet om forvaring, og tirsdag har den øverste retsinstans afsagt kendelse i sagen.

Her afviser fem dommere at ændre ved straffen. Den voldtægtsdømte Adrian Tudose skal derfor fortsat afsone sin forvaringsdom i et dansk fængsel.

Kriminelle kan idømmes forvaring, hvis det vurderes, at de er til fare for det omgivende samfund. Højesteret skriver i sin kendelse, at retten ikke er overbevist om, at Adrian Tudose ikke fortsat er en farlig mand.

Dog påpeger Højesteret, at manden ikke har vist tegn på farlighed i hvert fald de sidste fire år bag tremmer.

Men for at kunne vurdere risikoen for, at han igen begår farlig kriminalitet, skal Tudose være i omgivelser, der er mere frie end de restriktive forhold, han hidtil har levet under i fængslet.

Det kunne eksempelvis være ved ledsaget udgang eller udslusning.

Der er imidlertid ikke blevet arrangeret et mere frit forløb for Adrian Tudose, da myndighederne har haft travlt med at undersøge, om han kunne overføres til et fængsel i Rumænien.

Adrian Tudose vil gerne hjem til Rumænien.

Danmark har da også en aftale med Rumænien om, at dømte rumænere skal sendes hjem til afsoning. Men i Rumænien kan den danske forvaringsdom i voldtægtssagen konverteres til ti års fængsel.

Såfremt Adrian Tudose blev overført til hjemlandet, ville han i praksis være en fri mand, da han har afsonet mere end ti år i Danmark.

Af samme grund ønsker Danmark alligevel ikke at sende ham hjem.

Allerede i 2014 anmodede den 38-årige mand om, at hans forvaringsdom blev ophævet. Året efter afviste byretten ønsket, og det samme gjorde landsretten i 2019.

Højesteret har truffet sin afgørelse, seks år efter at Adrian Tudose første gang bad retsvæsnet om at tage stilling til spørgsmålet. Ifølge kendelsen fra Højesteret har den lange sagsbehandlingstid krænket mandens rettigheder.

Det var også en krænkelse af menneskerettighederne, da Kriminalforsorgen i 2018 ikke tog stilling til, om han skulle have friere rammer i fængslet, fordi sagen om en mulig overførsel til Rumænien verserede.

  • Højesteret i København
    Højesteret er enig med by- og landsretten: En 38-årig rumænsk, voldtægtsdømt mand skal fortsat være i forvaring. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Annonce
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen