Annonce
112

Højesteret giver eksbokser forvaring for voldtægter

Fem dommere i Højesteret har tirsdag besluttet, at eksbokseren Lars Lund Jensen, der blev europamester i sin vægtklasse i 1988, skal idømmes forvaring. Foto: Free/Per Johansen/domstol.dk

Tre retsinstanser er enige om, at Lars Lund Jensen er så farlig, at han skal spærres inde på ubestemt tid efter vold og voldtægt i Nakskov.

Gennem de seneste 30 år er en tidligere professionel bokser igen og igen blevet straffet i sager om vold og voldtægter mod kvinder.

Blandt andet derfor har Højesteret tirsdag valgt at idømme den 55-årige Lars Lund Jensen forvaring.

Det betyder, at manden menes at være så farlig, at indespærring på ubestemt tid er påkrævet for at undgå ny kriminalitet.

Højesterets afgørelse om forvaring er en gentagelse af de domme, som først by- og siden landsret tidligere har afsagt i sagen.

Den tidligere boksers seneste forbrydelse, der nu udløser forvaring, gik ud over en kvinde i Nakskov, som han i en periode havde boet hos.

En aften overfaldt han kvinden og slog og sparkede hende. Ved to andre hændelser blev hun voldtaget.

Efter at forholdet sluttede, blev Lars Lund Jensen ved med at chikanere kvinden. Han begik indbrud i hendes hus og sendte trusler til hende.

På den måde føjede han endnu et kapitel til en grim historik om mishandling af kvinder. Bag sig har Lund Jensen flere andre domme for voldtægt og vold mod tidligere samlevere og kærester.

Også i 2012 forsøgte anklagemyndigheden at få Lars Lund Jensen dømt til forvaring. Den sag handlede også om vold mod en kvinde.

Men det afviste Retten i Horsens. Han fik i stedet to år og seks måneders fængsel. I den sag udsatte han blandt andet en kvinde for vold, mens hun var lænket til vandtilførslen til et toilet.

Som begrundelse for forvaringsdommen peger de fem dommere i Højesteret blandt andet på en retspsykiatrisk erklæring.

Heri konstaterer psykiaterne, at eksbokseren med stor sandsynlighed er seksuelt afvigende med et behov for at dominere kvinder og for at afreagere på "indre spændingstilstande" gennem voldtægt.

- Retslægerådet har udtalt, (...) at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel er påkrævet for at forebygge denne fare, konstaterer Højesteret og stadfæster herefter landsrettens afgørelse.

Sammen med fængsel på livstid er forvaring den eneste mulighed for, at ikke-sindssyge kriminelle kan spærres inde på ubestemt tid.

Den seneste opgørelse over forvaringsdømte viser, at de gennemsnitligt sidder 14 år og syv måneder. Ligesom livstidsdomme kan afsoningstiden dog variere betragteligt.

Lars Lund Jensen blev europamester i sin vægtklasse som professionel bokser tilbage i 1988.

Det betyder forvaring

Hvis en forbryder ikke er sindssyg eller på anden måde uegnet til straf, kan personen dømmes til indespærring på ubestemt tid på to forskellige måder:
Fængsel på livstid og forvaring.
Tirsdag har Højesteret valgt at idømme en tidligere bokser, Lars Lund Jensen, forvaring. Læs om foranstaltningen her:
* En dom til forvaring er ligesom livstid en frihedsberøvelse på ubestemt tid.
* Forvaring forveksles ofte med anbringelse. En af forskellene er, at en anbringelsesdom gives til sindssyge personer og afsones på et sygehus, mens en forvaringsdom afsones i et fængsel.
* Teknisk set er forvaring ikke en straf, men en foranstaltning, der skal beskytte samfundet mod meget farlige personer.
* Forvaring gives i tilfælde, hvor personernes forbrydelse ikke i sig selv er så grov, at eksempelvis fængsel på livstid er aktuel, men hvor risikoen ved at sætte en udløbsdato på straffen vurderes til at være for stor.
* Retten kan for eksempel vurdere, at en dom på nogle års fængsel til en farlig voldtægtsmand er uhensigtsmæssig, fordi der på domstidspunktet er risiko for, at den dømte vil fortsætte sin kriminalitet efter løsladelse.
* Efter højst tre år skal en psykiater i fængslet vurdere, om der er grundlag for at iværksætte en løsladelse. Den vurdering skal foretages igen efter højst et år og så fremdeles. Afgørelsen ligger dog suverænt hos domstolene.
* I modsætning til en livstidsdom er der i teorien altså ingen nedre grænse for, hvor længe en forvaringsdømt skal sidde i fængsel.
* Den seneste opgørelse over forvaringsdømte viser, at de gennemsnitligt sidder 14 år og syv måneder i fængsel. Ligesom livstidsdomme kan afsoningstiden dog variere betragteligt.
* Sidste år oplyste Kriminalforsorgen, at den person, der havde siddet længst, på det tidspunkt havde tilbragt 21 og et halvt år i sin celle.
* For øjeblikket afsoner 67 personer en forvaringsdom.
* De fleste forvaringsdømte afsoner i Herstedvester Fængsel vest for København.
Kilder: Ritzau, Straffeloven, Kriminalforsorgen, anklagemyndigheden og Anstalten ved Herstedvester.
/ritzau/

  • Højesteret
    Fem dommere i Højesteret har tirsdag besluttet, at eksbokseren Lars Lund Jensen, der blev europamester i sin vægtklasse i 1988, skal idømmes forvaring. Foto: Free/Per Johansen/domstol.dk
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde