cookie-og-privatlivspolitik
Nu er det Højesterets tur til at bedømme, om Danskernes Partis "asylspray" er omfattet af straffelovens bestemmelse om racisme. (Arkivfoto)
Nu er det Højesterets tur til at bedømme, om Danskernes Partis "asylspray" er omfattet af straffelovens bestemmelse om racisme. (Arkivfoto)
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

112

Højesteret skal bestemme om asylspray var racistisk

Tiltalte fik bøder for "asylspray" i byretten, og landsretten var enig. Nu går sagen til Højesteret.




13. januar 2021 kl. 06:00 Af Ritzau

Annonce

Danskernes Parti - og i særdeleshed stifter Daniel Stokholm, tidligere Carlsen - fik sig en ordentlig tur i medierne, da flere i 2016 delte "asylspray" ud i Haderslev.

Retten i Sønderborg dømte Daniel Stokholm og tre andre for racisme. Alle på nær Daniel Stokholm ankede, og landsretten dømte ligeledes de tre for racisme.

Onsdag klokken 9 bliver det Højesterets tur til at granske sagen.

Sprayen var en hårspray påklistret med ordet "asylspray". Bagpå sprayen var instruktioner om at bruge sprayen mod ikke-vestlige indvandrere.

Og det er ikke omfattet af straffelovens paragraf om racisme, mener forsvarer Michael Juul Eriksen.

- Kernen i racismeparagraffen er, at man taler nedsættende om en gruppe af mennesker på baggrund af deres etnicitet eller tro. Den måde, som det her er adresseret, er til efterkommere i Danmark fra ikke-vestlige lande.

- Der mener jeg, at det er rimelig bredt. Det er fire femtedele af Jordens befolkning, de mennesker kan stamme fra. Det er fra mange forskellige etniciteter, sagde Michael Juul Eriksen, efter at landsretten dømte for racisme.

Det var som del af det indvandrerkritiske Danskernes Parti, at mændene i 2016 delte spray ud på gaden i Haderslev til tilfældige forbipasserende.

De tre delte sprayen ud sammen med Daniel Stokholm.

Han blev ligesom de andre idømt 15 dagbøder a 500 kroner i byretten. Daniel Stokholm blev desuden idømt 30 dages betinget fængsel, som altså i udgangspunktet ikke skal afsones, og han ankede ikke dommen.

I en time delte Stokholm og de andre hårlak ud med politiske budskaber og fortalte, at partiet mente, at migranter skabte sikkerhedsproblemer i Danmark, og at de burde udvises. Desuden ville de have lovliggjort peberspray.

- Vil du være tryg uden spray? Migranterne, der er kommet til Danmark under dække af at være "flygtninge", har forulempet danske piger og skabt utryghed, stod der på klistermærker sat på de mange sprayer.

Dommen i Højesteret ventes afsagt på et senere tidspunkt.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: RANDI HANSEN

afhentning af affald 23. januar 2021 kl. 22.58

AF: LINDA SOMMER

Varme i en kold tid 17. januar 2021 kl. 20.42

AF: JOHN WENNERWALD

Rigsret? Selvfølgelig 17. januar 2021 kl. 20.16

AF: JENS E NIELSEN

varme i sakskøbing 16. januar 2021 kl. 20.36

AF: LINDA SOMMER

Moralsk støtte til Rødby og… 14. januar 2021 kl. 20.44

AF: LINDA SOMMER

Kapacitetstilpasning i dagtilbud 12. januar 2021 kl. 20.39

Annonce