Politiet var mandag på plantejagt på Lolland.
Politiet var mandag formiddag på besøg hos en 74-årig kvinde i Søllested efter, at man havde fået et tip om, at der blev dyrket ulovlige hampplanter på adressen.
Tippet viste sig at være rigtigt, og så fjernede betjentene 33 hampplanter fra adressen og gav i stedet den 74-årige en sigtelse for at overtræde lov om euforiserende stoffer.
Ved et tilsvarende besøg på en adresse i Præstø fandt politiet 41 hampplanter. Her blev en 65-årig mand sigtet, fremgår det af politiets døgnrapport.