Et indbrud tidligt torsdag morgen betegnes af politiet som et røveri.
I morges kort efter klokken 06 overraskede en beboer en tyv, der var brudt ind i et hus på Pandebjergvej i Nykøbing.
Tyven truede beboeren med en kniv, inden han forsvandt, og det får politiet til at betegne hændelsen som et røveri. Det vides ikke, om der blev stjålet noget.
Politiet betegner tyven som en mand på cirka 20 år, 190 centimeter høj og almindelig af bygning. Han var iført en sort jakke og havde en sort sportstaske med.