Annonce
112

Ingen kender omfanget af sager

Fem vietnamesere blev dømt for at dyrke skunk på denne ejendom på Skovbøllevej ved Købelev. To af dem var aldrig set på ejendommen. Foto: Claus Hansen/arkiv

Skandalen med fejl i teleoplysninger kan få stor betydning i lokale sager.

LOLLAND Det er en meget stor opgave, man skal tage fat på i landets anklagemyndigheder, når man skal gennemgå 10.000 straffesager fra de seneste syv år for at finde fejl i domme på grund af fejl i de teleoplysninger, politiet har brugt som bevismateriale.

Igennem de senere års retshistorie er oplysninger om, hvor en sigtet eller tiltalt person befandt sig på et givet gerningstidspunkt, ofte blevet påvist ved oplysninger om, hvilken mobilmast deres mobiltelefon er registreret på.

Det er de sager, hvor disse oplysninger har været af afgørende betydning for sagens udfald, at politiet nu må lade sager gå om og eventuelt løslade varetægtsfængslede personer i løbende sager.

Der er på landsplan tale om cirka 10.000 sager, og Folketidende har forsøgt at få klarlagt, hvor mange sager det drejer sig om lokalt i Sydsjælland og Lolland-Falsters Politikreds.

Vi har talt med både personer fra lokalpolitiet, anklagemyndigheden og Retten i Nykøbing, men ingen kan sige noget som helst om omfanget, hvornår arbejdet går i gang, eller hvilke sager, der vil blive tale om.

En forespørgsel i politiets kommunikationsafdeling i Næstved endte med, at man henviste til Rigspolitiet i København.

Ingen kender altså omfanget af de lokale sager, der eventuelt skal gå om.

Folketidende har kigget tilbage på det seneste års retssager og fundet et par stykker, hvor det kunne blive aktuelt at genoptage sagerne.

I denne ejendom i Søndergade blev der begået et knivdrab, hvor oplysninger fra telemaster indgik i bevisførelsen. Foto: Claus Hansen/arkiv

Knivdrabet i Søndergade

I Nakskov drejer det sig om den senest afgjort drabssag, hvor Lars Møller 7. juni blev idømt 12 års fængsel for at dræbe Torsten Rasmussen i hans lejlighed i Søndergade med 19 knivstik.

Sagen blev afgjort på indicier, og Møllers forsvarer fastholdt i sin procedure, at der ikke var et afgørende bevis.

En person var set på lejlighedens altan den pågældende dag, men ikke genkendt med 100 procents sikkerhed.

Møllers telefon var på en telemast i nærheden, og dette indgik i bevismaterialet, idet han afviste at have været på adressen den pågældende dag.

Folketidende har spurgt anklageren i sagen, Pernille Bluhm, om denne sag skal genoptages og Møller løslades, men det er for tidligt at svare på spørgsmålet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vietnamesere udvist

En anden sag, der blev afgjort umiddelbart før sommerferien, var den store sag om skunkproduktion, hvor eksturistchefen Ivan Harsdal og eksrockeren Kaj Wulff blev dømt for at organisere skunkproduktioner på Harsdals ejendomme på Lolland.

De blev begge dømt, og deres sag havde intet med teleoplysninger at gøre.

Det havde det til gengæld med nogle af de fem vietnamesere, der blev dømt for at stå for den praktiske del af skunkproduktionen.

De tre blev fundet på de ejendomme, hvor produktionen skete, med deres tandbørster og soveposer, så deres sag er også klar nok.

Men to vietnamesere blev dømt uden, at de på noget tidspunkt var set på de lollandske adresser. De blev anholdt i et parcelhus i Haslev, hvor der også blev organiseret skunkproduktion.

De blev dømt for produktionen på Lolland på, at deres mobiltelefoner havde været i området.

Sagen havde ganske alvorlige konsekvenser for disse to, da de i forbindelse med dommen blev udvist af Danmark, hvor de havde boet i en længere årrække.

Om disse sager tages op igen vil senere vise sig.

Men mange flere kan komme på tale, idet oplysninger om master har været brugt i bevisførelsen i rigtigt mange sager ved Retten i Nykøbing de seneste år.

Læs også artiklen "Fejlen opdaget i 2018" i fredagens Folketidende.

  • Fem vietnamesere blev dømt for at dyrke skunk på denne ejendom på Skovbøllevej ved Købelev. To af dem var aldrig set på ejendommen. Foto: Claus Hansen/arkiv
  • I denne ejendom i Søndergade blev der begået et knivdrab, hvor oplysninger fra telemaster indgik i bevisførelsen. Foto: Claus Hansen/arkiv
Annonce
112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

112

105 taget i fartkontroller

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland