Annonce
112

Inger Støjberg blev kontaktet af mand der sigtes for kvindedrab

I forbindelse med en drabssag i Hadsund har politiet afhørt Inger Støjberg, fordi hun få timer før et drab på en kvinde blev kontaktet af den mand, der sigtes i sagen. (Arkiv) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Nordjyllands Politi har søndag afhørt integrationsministeren om en episode i Hadsund sidste weekend.

Den mand, der sigtes for at have slået en kvinde ihjel i Hadsund, henvendte sig få timer før drabet til integrationsminister Inger Støjberg (V).

Det oplyser ministeren i et opslag på Facebook søndag aften.

Efter mediernes omtale af sagen, hvor en 40-årig kvinde fra Viborg blev dræbt og derefter forsøgt parteret, kontaktede Inger Støjberg politiet om episoden. Søndag har hun så afgivet forklaring til Nordjyllands Politi.

- Jeg ønsker selvsagt at bidrage med alt, hvad jeg kan, for at hjælpe politiet til hurtigt at opklare den forfærdelige forbrydelse, skriver hun.

Lørdag 10. november var hun i byen i Hadsund med nogle veninder og naboer. De havde været til koncert.

Hen på aftenen blev Støjberg kontaktet af den senere varetægtsfængslede mand, da hun og de øvrige befandt sig på Den Grå Kok, som er en vinkælder på Butikstorvet i Hadsund.

Ministeren skriver, at manden indledte en samtale med hende, men hun nævner ikke, hvad den drejede sig om.

Kort inden midnat tog Inger Støjberg og de øvrige i selskabet hjem, beretter hun på Facebook.

Ved et-tiden natten til søndag - altså få timer senere - blev den 28-årige mand set på værtshuset Jagtstuen på Storegade sammen med en 40-årig kvinde fra Viborg, har Nordjyllands Politi tidligere oplyst. De to mødtes tilfældigt.

Politiet sigter manden for efterfølgende at have dræbt kvinden og for derefter at have forsøgt at partere liget. Forbrydelsen skal være sket cirka klokken 04.20 om morgenen.

Den 28-årige nægter sig skyldig. Men i et grundlovsforhør besluttede en dommer i Aalborg at varetægtsfængsle ham.

Inger Støjberg skriver i sit opslag, at hendes tanker først og fremmest går til kvinden og hendes efterladte.

  • Politiet har afhørt minister om drabsmistænkt
    I forbindelse med en drabssag i Hadsund har politiet afhørt Inger Støjberg, fordi hun få timer før et drab på en kvinde blev kontaktet af den mand, der sigtes i sagen. (Arkiv) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket